Gør dine drømme til virkelighed – af Stefan J. Bargisen

3+

Den der svære start

Jeg vil gerne fortælle dig en historie, en historie som er enormt grænseoverskridende for mig.

En historie om succes, uanset de kort man bliver budt.

En historie, om at tro på sig selv.

Jeg blev født i sommeren 1990, et par uger efter min fødsel kørte min far, Jesper, galt og døde. Min mor var knust, og nu stod hun alene med mig og min bror. Efter nogen tid mødte hun mine små brødres far, som sidenhen blev som en faderfigur for mig.

På min 2-års fødselsdag, gik der ild i huset hvor vi boede, og min fætter og jeg var inde i huset. Men vi blev reddet ud derindefra af min mor med et vådt håndklæde om sig. Jeg nåede dog at få tredjegrads forbrændinger på 60% af kroppen, hvilket betyder at jeg den dag i dag har ar på størstedelen af kroppen.

Forholdet med mine små brødres far holdt dog ikke, og vores mor fandt en ny mand, en mand som i det år de var sammen var voldelig overfor hende og os.

Min mor gik hen og fik kræft, jeg kan huske første gang da jeg var 4-5 år, og hun fik fjernet sin livmoder. Da jeg var 11 år var kræften kommet igen, efter et sygdomsforløb, kom dagen. Min bror og jeg blev kaldt ud fra klassen, og bedt om at gå hjem. Da vi kom hjem, fik vi at vide, at mor var død i nat, på sygehuset.

Efterfølgende kom vi til 2 forskellige plejefamilier, da vi ikke kunne med den første plejefamilie.

Da jeg blev 18 år, gik jeg fra uddannelse til uddannelse, og jeg anede ikke hvad jeg ville. Jeg har dog altid haft en MEGET stor interesse indenfor teknologi. Jeg kan huske da jeg var 12 år, og sad og legede med 2 gamle computere, skilte dem ad og samlede dem igen, for at se hvordan de fungerede. Sidenhen har jeg altid samlet pc’er for venner og familie, og selvfølgelig mine egne.

Hvad nu?

Da jeg var 24 år, flad, i RKI, på SU (jeg læste folkesundhedsvidenskab dengang, det var dog ikke mig.) der stiftede jeg min første virksomhed, Froggaming, uden en krone på lommen. Jeg erfarede dog ret hurtigt, at jeg manglede noget viden indenfor det at drive virksomhed, blandt andet momsafregninger mv. så jeg lukkede det igen, og startede det op igen præcis 3 måneder efter.

I de første 6 måneder skete der ingenting. Jeg overvejede at lukke virksomheden igen, da der ud af det blå kom en forespørgsel via Facebook chatten. Det salg gav mig en lille pose penge, og den pose penge brugte jeg på at lære markedsføring. 4 måneder efter omsatte jeg for en kvart million kroner om måneden. Virksomheden voksede og voksede, og endte på et 2-cifret millionbeløb i omsætning årligt.

I dag er jeg ikke længere med i Froggaming, men jeg har det nye selskab, OGaming, som på blot 9 måneder også har lavet en ret betydelig omsætning.

Så uanset de kår du kommer fra, så jagt dine drømme. Tro på dig selv, du kan hvis du vil.

– Enhver mand er sin egen lykkes smed.

De bedste hilsner

Stefan J. Bargisen

Går direkte til websitet HER

Gaming

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *