Café confortable

Hvem siger nej til en god kop hyggekaffe – det skulle da lige være tedrikkere.

Et moderat indtag af kaffe er helt ufarligt og kan endda booste din sundhed og mindske risikoen for at udvikle en række sygdomme. Drikker du derimod store mængder kaffe, kan det have konsekvenser for din sundhed og dit helbred.

Kaffe indeholder faktisk vigtige vitaminer og antioxidanter. 1-3 kopper kaffe om dagen kan altså sagtens indgå i en sund og nærende kost. Blandt de vitaminer, du finder i kaffe, er bl.a. B2-, B3- og B5-vitamin samt magnesium.

Kaffe er altså en vigtig kilde til antioxidanter. Den sorte, velsmagende drik er nemlig spækket med dem – og selvom indholdet af antioxidanter ikke helt kan måle sig med frugt og grøntsager, så er det fra kaffen, at vi får mange af vores antioxidanter.

Hvad så med den der havredrik? Havredrik er sund. Især hvis du vælger de varianter, der enten har udeladt sukker og/eller tilsat vitaminer og mineraler.

Du kan vælge den koffeinfrie. Koffeinfri kaffe er ikke sundere, end almindelig koffeinholdig kaffe. Blandt andet fordi det ikke ændre på kaffe Ph værdi, at den er koffeinfri. Det har vist sig at koffein har flere positive effekter på kroppen, hvis det indtages i moderate mængder.

Så hyggekaffe kan du drikke med god samvittighed.

Du skal bruge:

3 dl stærk kaffe

2 dl dampet havredrik

½ tsk kanel

1 tsk kakao rå kakaopulver

1 tsk honning

Sådan gør du

Mal kaffebønnerne groft og lav noget stærk kaffe i en stempelkande eller er du til pulverkaffe så lav sådan en og gerne i den stærke ende.

Damp mælken med en lille, håndholdt mælkedamper eller varm mælken i mikroovnen på 1½ min.

Hæld den dampede havredrik op i en blender sammen med kanel, honning og kakaopulver og blend det sammen. Hæld det op i et stort krus eller to små og nyd din Café confortable.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *