Michaels Veganske Linsemad

Supernemt med grønne linser

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi prøver på at spise sundt herhjemme, og at menuen har stået på spidskål lavet i forskellige varianter. Og selv en glad kålspiser, kan blive lidt træt af at tygge i kål. Så jeg gik på nettet og surfede lidt rundt for at finde ud af, hvad vi kunne finde på af spændene retter, som vi kunne spise til aftensmad. (og som børnene også vil sætte tænderne i)

Min søde kæreste havde i dagene forinden lavet frygtelig stærk mad, som faktisk var lidt mislykket, (alt for meget karry og Chilli) men jeg sagde ikke noget. Han er så sød til at lave mad herhjemme og det plejer, at være super dejlig og vellykket mad, han for kreeret. Men da han synes, vi skulle have det der stærke mad for tredje dag i træk – ville jeg hjælpe ham til ny inspiration, i forhåbninger om han glemte den stærke mad.

Jeg blev inspireret af en ret fra Pakistan med grønne linser. Ja ja linser bliver snart det nye sort herhjemme.

Da jeg fortalte det til svigermor, sagde hun straks, at de skulle vi da bruge en afrikanske Tagine – afrikansk form for gryde og lave det i. Nu ligger landet sådan at vi har ingen Tagine så den gode danske gryde blev sat i brug i stedet for, hvilket gik for fortrinligt med retten.

Den der Afrikanske tagine den må vente til et andet indlæg, den ser nemlig ret spændende ud.

Opskriften på retten ser således ud:

2 dl grønne linser

3 spsk rapsolie

3 fed hvidløg hakkede

1 spsk friskhakket ingefær

1 stor gulerod

2 løg skåret i tern – eller hakket i minihakker som vi gjorde dåse hakkede tomater – gerne økologisk

½ frisk Chili

½ tsk gurkemeje

ca. 8 dl vand

Topping: ½ citron til 2 portioner, 1-2 tsk Garam Masala friskhakket koriander. (Kan undlades da retten bliver lidt ekstra krydderet af Garam Masala)

Spises med Naan brød eller andet lyst brød

Fremgangsmåde:

Skyl linserne og hæld dem i en gryde sammen med rapsolie, hvidløg, ingefær, løg, tomater, gulerodstern og krydderier. Svits det kort, inden du tilsætter vand og lægger et låg på. Lad det simre, indtil linserne er bløde – husk at tjekke undervejs, om linserne er ved at koge tørre. I så fald tilsætter du blot mere vand.

Vegansk linseret serveres varm. Husk at presse citronsaft ud over retten og drysse med garam masala og koriander lige inden serveringen.

En dejlig frisk og mættende ret. Vi har før lavet vegansk linseret men i en noget anden version.

Dagen efter:

Vi lavede den første gang uden kød – altså rent vegansk, men dagen efter kom vi lidt kylling som vi skar i tern, 1 stor gulerod og rød peber skåret i tern som vi forstegte et par minutter og kom gårsdagen fyld i – så kan kødspiser også spise med.













Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *