Fredagsboller

Efter min mand kom hjem fra arbejde i går fredag kl 16 … tænkte jeg, at det var tid til at bage lidt boller, som vi kunne nyde i weekenden. Opskriften er lidt på slum 🙂 De er virkelig nemme 🙂 Jeg nåede at lave mad, samt lave boller til klokken 18. Prøv dig frem 😉

Opskrift:

1/2 liter vand

1 pose tørgær

2 teskeer salt (jeg brugte himmelaya salt)

1 spiseske honning

1 stor gulerod (hakket med minihakker)

2 spiseskeer solsikkefrø

2 spiseskeer græskarfrø

2 spiseskeer chaifrø

180 gram fuldkorns hvedemel

350 gram alm hvedemel

50 gram fuldkorns speltmel

Pensling:

Evt. Valnødolie (andre olier kan sikkert også bruges. Husk hørfrø ovenpå! Det var virkelig godt 🙂

Kom alle ingredienser sammen i ovennævnte rækkefølge i en skål, og ælt godt sammen i en rørmaskine. Den æltede i 5 min i et godt tempo. Da dejen faldt ned eller slippede lige så stille ned af krogen, tænkte jeg at det var fint. Jeg sat uret på en time, så dejen kunne hæve en 1 time. Jeg startede ovnen efter 45 min, altså et kvarter inden bollerne skulle i ovnen, så den var godt varm. Ikke mindre end 250 grader varmluft satte jeg den på. Den hævede og lidt klistrede dej, lod jeg blive i skålen, imens jeg tog en ske, og vådede skeen til med vand for hver bolle, og klaskede den klistrede bolledej over på en bradepande med bagepapir, og så forsøgte jeg at lave 12 lige store boller. Det gentog jeg indtil, der ikke var mere af den klistrede dej tilbage. Som forsøg penslede jeg alle bollerne med valnød olie, og brugte hørfrø på nogle af bollerne. Nu er de klar til at blive sat i den varme ovn. Jeg bagte dem i 8 min på 250 grader og efterfølgende 15 min ved 200 grader. Og jeg må lige sige at resultatet blev rimelig godt! God skorpe og dejlig bolle indvendig. Jeg tænker, hvis man har styr på støbejern og varme i en alm. ovn, så kunne man måske få et bedre resultat :-p, men lige nu er vi fuldt ud tilfredse med resultatet herhjemme. God bagelyst 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *