JEG SØGER TESTPERSONER TIL COACHING

3+

Jeg har brug for dig

Jeg er i gang med at uddanne mig til Life Coach her i Aarhus. I den forbindelse er jeg netop nu i gang med at finde en masse skønne mennesker, som er friske på at hjælpe mig med at omsætte teorien fra undervisningen til praksis; – sagt med andre ord – søger jeg personer, som har lyst til at være mine ”forsøgskaniner” – personer, jeg kan coache på.

Hvad går det ud på?

Coaching går i al sin enkelhed ud på, at coachen (mig) og fokuspersonen (dig) har en ligeværdig samtale om noget, som sidstnævnte ønsker at opnå/ændre/komme væk fra/holde fast i/acceptere. Det essentielle er dog, at fokuspersonen har et mål/en problemstilling, som vedkommende ønsker støtte og hjælp til at nå/løse.

Coaching har intet at gøre med rådgivning – det er nærmere det modsatte. Min overordnede rolle som coach vil være at stille perspektivudvidende spørgsmål, som har til hensigt at få dig som fokusperson til at konkretisere dit mål/din problemstilling, udforske eventuelle forhindringer for at nå en løsning og sidst, men ikke mindst, udforme din egen konkrete handlingsplan for at nå målet/løse problemstillingen.

På intet tidspunkt kommer jeg til at komme med gode råd eller fifs (altså ingen sætninger som ”du bør gøre sådan her”, ”ej, der må jeg lige indvende noget” eller ”jeg ville nok personligt gøre dette”). Som coach kommer jeg til at være en neutral støtteperson, hvis eneste mission er at hjælpe dig nærmere det liv, som DU (og KUN du!) gerne vil have.

Alt det praktiske

Rent praktisk kommer coachingsessionerne (20-30 min men det afhænger naturligvis af, hvad samtalen drejer sig om/hvad du ønsker – og det er selvfølgelig gratis) som udgangspunkt til at foregå i Aarhus; enten hjemme ved mig selv i eller andre (evt. offentlige) steder/lokaler med ro og fred. Evt skype eller facetime kunne blive aktuelt. Og som det allervigtigste, byder jeg selvfølgelig på lækker kaffe/te og formidable småkager. (til dem som møder op i Aarhus)

Jeg sigter efter at holde disse samtaler i løbet af oktober/november. Jeg har naturligvis tavshedspligt – så alt, hvad du deler med mig, bliver mellem os to.

Til allersidst mærker jeg vigtigheden af at sige, at alt dette naturligvis blot er træning for mig.

Jeg håber, at du har lyst til at hjælpe mig med at komme videre i min læringsproces, og i så fald er du mere end velkommen til at sende mig en mail på isabell@isabells.net . Og så må du have en rigtig dejlig dag 🙂

4 thoughts on “JEG SØGER TESTPERSONER TIL COACHING

  1. 1+

    Hej Isabell

    Jeg stiller mig gerne til rådighed i din spændende udvikling – som måske også kan blive min :-).

    Mange hilsner fra Susanne Engkjær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *