Indsnøring og kærlighed – af Berit Skjernaa

1+

Mine indsnørede fødder

Da jeg var barn, blev mine fødder snøret ind, det var en nødvendighed for at begå sig i verden, ellers ville mine fødder blive store og grimme ligesom hos de stakkels mennesker der var nødt til at gå selv på deres fødder og ben i stedet for at blive båret.

I dag kan jeg gå de fleste dage, på de gode dage kan jeg løbe eller sågar danse lidt, og jeg drømmer om at kunne danse det meste af tiden og mærke underlaget under mine fødder, gulvet, gulvtæppet, græsset, og om at komme på mange flere eventyr de skønne steder hvor jeg selv er nødt til at gå hen. For en dag mødte jeg et menneske som tog sig kærligt af mine forpinte fødder, som dansede så yndigt for mig og fortalte om alle de skønne eventyr man kan opleve de steder hvor man kan gå hen på sine fødder.

Men inden jeg mødte dette kærlige menneske med de store men frie fødder, anede jeg ikke at der var et alternativ til at blive båret rundt og have smertende fødder. Når jeg klagede min nød til omgivelser og læger fik jeg at vide at det var et vilkår ved livet, når jeg blev syg, fordi der var betændelse i mine fødder, fik jeg medicin til at slå betændelsen ned, ingen snakkede med mig om muligheden for at snøre mine fødder ud – det ville være helt utænkeligt at det var godt for mig.

For at lære at gå har jeg været utroligt meget smerte igennem, som jeg kun har kunnet udholde med målet for øje – ønsket om frit at kunne gå på eventyr, og med støtte fra og følgeskab med mange som selv havde dette ønske. Jeg er blevet latterliggjort for min vaklende vraltende gang. Jeg er snublet og faldet og har slået mig. Blevet opfordret utallige gange til bare at lade mig bære rundt, og indimellem gjort det, for det er nu engang nemmere. Men heldigvis er jeg hver gang blevet tilskyndet og inspireret til at kæmpe videre. Og det bliver jeg ved med resten af mit liv, for den glæde der ligger i at kunne bevæge sig frit omkring og at kunne danse er det hele værd.

Og ja, det er løgn. Jeg er født i Danmark i 1970’erne, så selvfølgelig har jeg ikke fået snøret mine fødder ind, men noget meget mere usynligt, nemlig mit hjerte.

Hjertet snøres til

Mit hjerte blev snøret ind da jeg blev fjernet fra min mor og lagt i kuvøse lige efter min fødsel, mine skrig i dødsangst over at være forladt som spæd blev ignoreret eller mødt med et “ja hun skal nok klare sig sådan som hun skriger”. Senere blev det snøret endnu mere ind når jeg oplevede kærligheden blive gjort forkert, kærligheden til mig selv og mine behov blev udlagt som egoisme, mine kærlige handlinger mod andre og søgen efter kærlighed fra andre blev misforstået og mistænkeliggjort, eller stoppet fordi det var upassende. Jeg blev lært ikke at vise at jeg blev ked af det, for hvis jeg viste sårbarhed var der ikke noget at sige til at jeg blev drillet. I skolen lærte jeg at det var vigtigere at gøre som læreren sagde og sige det læreren forventede end at sige det jeg havde på hjerte – sandheden som jeg så den var der ikke plads til. Jeg lærte at være varsom overfor andre mennesker, man kunne aldrig vide om de ville gøre mig ondt. Jeg lærte i endnu højere grad at tilsidesætte mine egne behov, fordi de ikke passede ind i skemaet. Mine kreative evner og tilgang til tingene var ikke den rigtige måde at gøre tingene på – her bruger vi hovedet, min fornemmelse for andre mennesker kunne jeg godt gemme langt væk, for et barn skal ikke udfordre et voksent menneske der siger et, gør noget andet og føler noget tredje. Og hjertet snørede sig sammen når jeg oplevede egoismen, ukærlige handlinger mellem mennesker, den dårlige behandling af naturen, disrespekten for ressourcerne, fremmedgørelsen overfor maden og hvor den kom fra.

På et tidspunkt var mit hjerte snøret så meget sammen at jeg i første omgang fik smerter strålende ud fra hjerteområdet og senere gik ned med en depression. Begge dele mente lægerne skulle behandles med medicin som fjernede symptomerne, og ingen kiggede efter de egentlige årsager til mine symptomer, men…

Et hjerte heles med kærlighed

Heldigvis kan et hjerte også heles. For mit vedkommende, som for så mange andres er det sket med kærlighed. I kærligheden møder med andre mennesker, som selv var på en rejse for at binde deres hjerte op og lade kærligheden flyde frit. Alle jeg har mødt har oplevet smerte og omgivelsernes modstand på deres rejse for at hele hjertet, alle er gået i stå og har fået tilbagefald, er faret vild og har været på omveje, og alle har opført sig ukærligt, som man gør når ens hjerte er indsnøret.

I starten lod jeg ofte smerten stoppe mig, men det sker ikke så meget mere, for jeg ved nu at der er en mening med smerten – den gør mig stærk til at møde livet – og denne eventyrlige rejse mod kærligheden, denne proces, er selve livet. Som i historien med den der i venlighed klippede puppen op for en nyudsprunget sommerfugl, som endte med at dø fordi den havde brug for den træning der lå i at kæmpe sig ud af puppen for at have kræfter til at flyve.

På denne rejse mod kærligheden ved jeg ikke hvad der gemmer sig bag det næste hjørne – er det en fantastisk udsigt eller en uoverstigelig klippevæg? Mange gange har jeg stået og kigget tilbage og sagt: “hvis nogen for 3 måneder siden havde sagt jeg ville være der hvor jeg er i dag ville jeg ikke have troet dem”.

Kærligheden ønsker at udtrykke sig gennem os

Jeg ved i dag at selvom der er utroligt meget at lære gennem smerte kan meget smerte undgås ved at være vågen og lære gennem en villighed til at se og ændre vaner og begrænsende overbevisninger. Og så har jeg fundet ud af at når jeg åbner mit hjerte åbner jeg op for at modtage kærlighed, både fra mine medmennesker og andre væsner her på jorden, men også fra en kærlighed der er allestedsnærværende og større end os. En kærlighed der ønsker at åbne vores hjerter, så den kan komme til udtryk igennem os.

Og når vi tillader kærligheden at komme til udtryk gennem os har vi forståelse og medfølelse med vores egne og andres handlinger som kommer fra et indsnøret hjerte. Vi er derfor færdige med at fordømme os selv og andre, og endda med at fordømme de der alligevel kommer til at fordømme. Når vi er villige til at lade kærligheden udtrykke sig igennem os, uanset hvordan den viser sig for os, støtter vi hinanden i at hele vores hjerter, og så kan kærligheden sprede sig som en virus der ikke kan stoppes ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *