Social samhørighed

Sammen og hver for sig

Jeg havde egentlig lovede mig selv ikke at skrive om Coronavirus på min blok, vi bliver jo bombarderet med hvad vi skal og ikke skal og det begynder snart at ophede hjernen så den ikke kan kapere mere information. Men det læner sig op ad et emne, som jeg gerne vil skrive om, og det jeg sommetider godt kunne savne i vores samfund nemlig samhørighed og omtanke for sin næste og gøre lidt op med mig, mig og mig kulturen i Danmark. – jeg har længe set på verden på den her måde, at alt hvad der sker, har en helt klar mening – også denne virus der har spredt sig over hele verden.

Når man skal definere social samhørighed kan det defineres som medlemmer af et samfunds vilje til at samarbejde med hinanden for at overleve og blomstre. Og det er netop det vi skal for at overleve og komme igennem denne viruskrise.

Fx i et arbejdshold betyder social samhørighed, at medlemmerne ønsker at være en del af holdet og ønsker at bidrage til dets succes. Som et resultat af god social samhørighed, er alle villige til at arbejde for organisationens succes. Med andre ord stå sammen og værne om hinanden. Det er derfor ikke helt usædvanligt at se folk give en hånd med, selv når det ikke er en del af deres job. For eksempel ser vi mennesker hjælpe hinanden hjælpe med hverdagen, så hverdagen vil glide nemmere for ens næste. Hvilket jeg bliver en smugle slot af at opleve i denne tid.

De vigtigste indflydelsesrige faktorer for samhørighed er størrelsen på gruppen, og den er stor i øjeblikket!

Ha´jahatten på

Hvis du på nogen måde kan, så ha jahatten på – selvom min grundfølelse er positiv energi kan jeg også mærke at det kræver liiige lidt ekstra at bevare optimisten i denne tid. Vores motto herhjemme er derfor samhørighed og omtanke og så har vi taget et hel bevidst valg, nemlig ikke at lade visse tv-stationer køre i baggrunden dagen lang, men netop kun følge med i pressemeddelser og en enkelt nyhedsudsendelse netop for at bevare den positive energi som vi kan give af.  

Og netop den gode energi er mere end vigtig for mig lige i tiden, hvor jeg arbejder som personlig hjælper og må afsted i ugens løb. Det er virkelig også en kærkommen mulighed for at give samhørighed til vores næste og støtte de små lokale butikker så vidt det er muligt. Vi kan også med god samvittighed se Netflix når jeg så ikke er afsted. Og så glæder jeg mig over at folk endelig holder ord, holder afstand, bliver hjemme, og at der nu er sat plexiruder og sprit op i diverse butikker.

Den kollektive intelligens

Der findes et indiansk ordsprog som er kernen i det, vi også kan kalde den kollektive intelligens. Den går i alt sin enkelthed ud på og lyder sådan her: ”Jeg giver dig ingenting. Jeg deler alt.” Jeg har udforsket, hvad det vil sige at leve ud fra en sådan bevidsthed, og der er ingen tvivl om, at det har gjort en væsentlig forskel i mit liv. Sidenhen kom buddhismen jo også ind i min hverdag og går egentlig godt i spænd med dette ordsprog. Det gør også at jeg idag oplever mit liv på en helt anden måde end tidligere, og det samme gælder mine relationer til andre mennesker.

kollektive intelligens kan nemlig trænes og kan bruges af alle mennesker, en gruppe og i andre relationer. Og det er jo lige det som sker i denne tid. vi forbinder os med den, den åbner sig som et ocean af muligheder og veje. Kun vores egne tanker sætter begrænsninger for, hvordan alt kommer i samspil med alt.

Når først den kollektive intelligens er aktiv i os, sker det ofte, at vi naturligt bidrager til noget, der er større end os selv. Og vi er kommet længere ind i et dette univers, og har fået en større og dybere samhørighedsfølelse end nogensinde før. Udover at vi bidrager til vores egen vækst og tilfredshed, skaber vi også samtidig merværdi for andre: Det, jeg gør for dig, gør jeg også for mig.

I denne situation skaber vi mere energi sammen, positiv energi! Vi har opnået en dybere forståelse af, hvem vi egentlig er, og hvilke gaver vi hver især har. Vi er blevet bevidste om vores forskellige måder at dele os selv med omverden.

Vores ego har tilegnet sig kompetencer og kvaliteter, som vi bevidst kan bruge  – uden at egoet behøver styre showet.

Når vi er til stede i den kollektive intelligens og forholder os til hinanden fra det sted, så indfinder der sig en ubetinget kærlighed for vores næste. For mig vidner denne komplekse virus situation om, at vi er begyndt på vores rejse mod en større fælles bevidsthed. Ud fra perspektivet om, at alt hænger sammen og alt er ét, kan vi ikke give noget, som vi allerede alle er en del af.

Vi hører sammen

Vi kan kun dele og gør vi noget andet, binder det energien og forhindrer udvikling. Deler vi; åbnes flowet og forbundenheden i og med den kollektive intelligens – gør vi det, ved vi, at vi ikke er alene. Og det er det samhørighed i bund og grund også handler om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *