Bæredygtig rengøring

Er mere effektiv end du tror

Og det gælder om at tænke utraditionel her. Jeg har egentlig aldrig brudt mig om skrigene skrappe rengøringsmidler – det afgiver mere duft end det faktisk rengør i mange tilfælde efter min mening. Og man kan komme langt med vand, alm sæbe og ting man allerede har i huset, og som ikke giver hovedpine eller er skadelig for miljøet. Og når du ved hvad du skal bruge til en bæredygtig rengøring, så er det også nemmere at købe ind når du alligevel er ude at handle.

Jeg tror, jeg taler til mange når jeg siger at man godt kan frygte at skulle rengøre sit halvklamme toilet? Medmindre man har gang i rengøringen hver dag, men det tror jeg altså de færreste har. Vi herhjemme har ihvertfald ikke – dermed ikke sagt at vi lader skidt og snavs gro, for det gør vi langt fra.

Kan det virkelig passe, at den eddike, jeg gladeligt putter i min mad, virker lige så godt til at fjerne kalk og snavs, som den velkendte og trygge Ajax?

Nu er det nok mest mig der tænker i de baner og derfor også mig som prøver at indføre bæredygtig rengøring herhjemme – og ja vi er ikke engle for vi bliver sommetider nød til at ty til skrappe rengøringsmidler men jeg prøver tit om jeg ikke kan undgå dem.  Det er dog blevet nemmere at finde svanemærkede og parfumefri alternativer til de mange slags rengøringsmidler, der tidligere typisk kom i pangfarvede flasker med kraftige, kemiske dufte.

OBS: det kan godt være dit rengøringsskab indeholder lidt anderledes remedier, når du er færdig med at læse og afprøve denne liste herunder og det kræver måske lidt tilvænning, men dit hjem og miljøet vil takke dig og sikkert også din pengepung.

Toilettet

Smid blot to tabletter mod halsbrand og mavesyre i kummen og vent i ca. 20 minutter, indtil de er opløst. Brug derefter en toiletbørste til at skrubbe indersiden af ​​kummen. Alternativt kan du også hælde en kvart kop mundskyl eller en halv liter cola i kummen og vente 30 minutter, før du skrubber. Det giver perfekte resultater (selvom det ikke er så lækkert at tænke på hvad cola så gør ved tænderne)

Giv din bruseniche lidt kærlighed

Dagligt bad og brug af brusenichen sætter sine spor uden tvivl. Både snavs og andet skidt gør brusenichens vægge kedelige og beskidte og jeg synes personlig ikke det er lækkert at gå i bad i en beskidt bruseniche. For at undgå dette, rengør fugerne med en pasta bestående af boraks, natron (også kendt som bagepulver) og vand. Dyp en gammel tandbørste i blandingen og skrub nemt al snavset væk. Du med fordel skrabe væggene fri for vand når du har badet det gør at kalken i vandet ikke sætter sig og det vil være nemmere at gøre rent.

Eller – Gør fliserne våde med vand. Drys natron over det beskidte område, og overhæld med en smule eddike, til det syder, eller hæld natron direkte på en eddike-vædet svamp i stedet. Skrub derefter med svampen, og skyl af med vand.

Også her kan natron-eddike kombinationen udrette mirakler! Mange badeværelser består af fliser på både gulv og vægge, og især dem i badet har det jo med at få ærgerlige brune fuger og mørke overflader grundet kalk, sæberester og generelt snavs. Det går dog fint væk med den hjemmelavede blanding og en god omgang skuren. Blandingen virkede endnu bedre, når den fik lov at sidde lidt og virke, inden du skrubber.

Og husk også den øverste del af badeværelsets vægge som ofte bliver beskadiget på grund af fugtighed. Brug en flad moppe til at aftørre væggene og forhindre dannelse af mug efter du har været i bad.

Giv brusehovedet gnisten tilbage

Kalk i vandet får ofte brusehovedet til at miste sin oprindelige glans. For at løse dette skal du først fjerne brusehovedet (du kan springe dette trin over, hvis det er håndholdt) og placere det i en spand med eddike i en time. Lad os se, om det kan få dig til at huske hvorfor du forelskede dig i det til at starte med?

Eddike opløser kalk, så jeg bruger ren økologisk æblecidereddike i stedet for kalkfjerner – kan også bruges fx i elkedlen, toilettet, i badet etc.

Tør badekarret af!

Hører du til den heldige og eje et badekar så ved du også badekarret kan være særligt svært at vedligeholde på grund af kalkaflejringer og andet slags snavs. Brug ren eddike på eksempelvis en klud, svamp eller viskestykke. Kom det evt. i en sprayflaske, så er det endnu nemmere at påføre. Ren eddike til hele badeværelset? Det lyder jo dejligt nemt!

Skal håndvasken skinne igen?

Igen brug ren eddike på eksempelvis en klud, svamp eller viskestykke. Kom det evt. i en sprayflaske, så er det endnu nemmere at påføre. Ren eddike til hele badeværelset? Det lyder jo dejligt nemt! Til gengæld var resultaterne blandede. Eddiken tog kalk og snavs på både håndvask og armaturer.

Få Afløbbet under kontrol

Hæld kogende vand i afløbet, gerne ad flere omgange. Er det ikke nok, så hæld lidt natron og eddike i afløbet, lad det sidde lidt, og hæld derefter over med kogende vand. Afløbsrens i den klassiske, mørkegrønne flaske, har jeg aldrig haft det godt med – det føles næsten som at hælde gift direkte ud i vores søer og vandløb. Heldigvis siger tidligere erfaringer mig, at kogende vand i stoppede eller lugtende afløb, ofte er nok.

Vil du have dit spejl til at skinne?

Dette råd kan jeg takke min tideligere danselærer for – hun stod engang og pudsede spejle i vores dansesal. Og jeg spurte hende om der ikke skulle meget rengøringsmiddel til. Til det svarede hun blot nej – jeg bruger kun koldt vand. Hmm – ja tænkt engang men gik hjem og afprøvede det og nu bruger jeg ikke andet. Du tager blot et rent viskestykke og væder den ene lille snip med koldt vand og tørre spejlet af – når du har tørret af, tager du den tørre ende af viskestykket og tørre efter og lige pludselig så har du altså et rent og skinnede spejl uden kemikalier og striber ikke mindst.

Skinnende smukke vandhaner

Brug ren eddike på eksempelvis en klud, svamp eller viskestykke. Kom det evt. i en sprayflaske, så er det endnu nemmere at påføre. Ren eddike til hele badeværelset? Det lyder jo dejligt nemt! Til gengæld var resultaterne blandede. Eddiken tog kalk og snavs på både håndvask og armaturer. Et andet råd som jeg dog ikke har afprøvet endnu: For at opnå den skinnende smukke originale glans fra dine vandhaner, kan du vælge at dyppe et helt rent og ubrugt håndklæde i babyolie. Herefter gnider du hele overfladen på vandhanerne, og se så, om ikke de bliver glade igen.

Porcelænsrengøring

Porcelæn er rimeligt taknemlig at rengøre hvis man ved hvordan man gør uden at få et lille fedtlag når man er færdig. Du skal blot bruge håndsæbe eller shampoo til at rengøre snavset. Jeg har købt en billig økoloisk, men ellers brug hvad du har fx hvis du har en rest som alligevel er træls at have ståene. Eller Brug ren eddike på eksempelvis en klud, svamp eller viskestykke. Kom det evt. i en sprayflaske, så er det endnu nemmere at påføre. Ren eddike til hele badeværelset? Det lyder jo dejligt nemt! Til gengæld var resultaterne blandede. Eddiken tog kalk og snavs på både håndvask og armaturer.

Rustfrit stål

1-2 tsk. natron blandes med vand til en “pasta”. En skuresvamp dyppes i pastaen, som bruges til at skrubbe beskidte overflader og indgroet eller fastbrændt snavs væk samt rengøre håndvasken. Skyld efter med vand og tør med let fugtig klud.

Pletter fra damp og skimmel på bruseforhæng

Hvis du ikke er så heldig at have en glasdør men i stedet et bruseforhæng så fortvivl ikke. Læg blot badeforhænget i vaskemaskinen, og tilsæt en halv kop natron og lidt lys eddike for hvert forhæng, til det vaskemiddel du bruger. Når det er vasket hænger blot forhænget op igen.

Sådan laver du selv universalrengøring

1 del eddike blandes med en tilsvarende mængde varmt vand. Blandingen bruges, som man normalt ville bruge universalrengøring – for eksempel til afstøvning og aftørring af fedtede og beskidte overflader.

Opskriften på universalrengøring med eddike og vand funger så fint og efterlader ikke hjemmet med den stærke lugt af eddike, som man måske kan frygte, den ville. Til gengæld gør den heller ikke noget, som en god klud dyppet i varmt vand alene, ikke kunne have klaret. Grunden til at bruge eddike er, at eddike har en mild bakteriedræbende effekt, så jeg kan godt se en grund til at anvende eddike til eksempelvis afstøvning på badeværelset. Jeg savner overhovedt ikke fornemmelsen af sæbe på min klud, og mine overflader bliver godkendt rene.

OBS – OBS – OBS

Eddike har en mild bakteriedræbende effekt, men det er vigtigt, at du bruger den klare lagereddike. Den brune eddike er tilsat en smule sukker, som kan tiltrække bakterier frem for at dræbe dem.

Materialer der IKKE tåler eddike

Du skal aldrig bruge eddike eller anden syre på overflader af:

  • Marmor – Syren i eddike kan skade natursten som for eksempel granit og marmor. Den trænger ind i overfladen og kan give pletter. Brug mild sæbe og lunkent vand i stedet for eddike.
  • Emalje
  • Terasso
  • Trægulve med overfladebehandling – Trægulve bør ikke gøres rene med eddike – og slet ikke dem med overfladebehandling. Syren i eddike kan opløse gulvets overflade, så det blanke forsvinder og en grim mat film ligger henover.
  • Gode køkkenknive – Knive af rustfrit stål kan tage skade af eddike, og der er ingen grund til at anvende det til rengøring af disse køkkenredskaber. Varmt vand og sæbe er universalmidlet her.
  • Vaskemaskiner og opvaskemaskiner – Eddike bliver ofte nævnt som et blødgørende middel i vaskemaskinen og som afkalker i opvaskemaskinen. Men det er på egen risiko. Eddike kan forårsage skade på gummilister osv.

Brug fx eddiken sådan:

Iblødsætning: Læg perlatorer (den vandbesparende dyse, der sidder på vandhanen) og brusehoveder i en skål med eddike natten over. Kan brusehovedet ikke skrues af, pakkes det ind i en klud med eddike. Sæt en plastpose godt fast med en elastik og lad det virke natten over.

Indpakning: Læg en klud eller toiletpapir med eddike på kalkpletter i fx toilet og håndvask.

Rengøring: Bland 1 dl husholdningseddike med 2 dl sur opvaskemiddel (lav pH-værdi). På den måde har du et rengøringsmiddel, der både kan fjerne både kalk og smuds.

Du kan læse mere har omkring brugen af eddike HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *