Lac De Saint-Cassien

Ferskvandssø og med vandsport til hele familien

Denne pragtfulde Bjergsø (Lac De Saint-Cassien ) ligger ikke langt fra Sainte Maxime og Frejus ligger kun ca 15 minutter kørsel væk. Og har man ikke mod på at kører op til de andre ellers flotte søer er den her virkelig også en mulighed og meget ideel for børnefamilier.

Det er vitterlig en attraktiv sø med fremragende faciliteter. Søen er enorm (420 hektar) med masser af steder at parkere, (det er gratis) anbefaler dog at vælge et sted tæt på et spisested for at få mere bekvemmeligheder (is/mad og toilet osv.) man kan også vælge et andet mere stille sted og have sin egen mad og drikkevarer med.

Lac de Saint-Cassien

Vi erfarede første gang ved Sainte-Croix-du-Verdon at det er en god ide at tage surfersko, ligge/strandstol (og godt med solcreme) med, det er virkelig stenet på land og i søen. Det samme er gældende her!

Lac de Saint-Cassien

Du kan leje en liggestol for € 5 med en parasol, oppustelig bane for € 5 pr. person for en halv time.

Man kan også leje kanoer, cykelbåde, kajakker, elektriske motorbåde, windsurfing, vandpolo men man kan jo også bare tage en svømmetur og nyde det skønne vand.

Søen er også et meget populært sted for karpe fiskeri.

Smukt afbræk fra de overfyldte by caféer

Vi har gjort holdt her et par gange – den ene gang drak vi bare en kop kaffe (2017) og i (2018) havde vi fornøjelsen at spise frokost med formidabel udsigt til den smykke sø. Det er prissat godt, ikke billigt men retfærdigt. Den er værd at kører efter hvis, man gerne vil lidt væk fra byens stress og jag og overfylde cafeer.

Vi skal helt sikkert forbi den når vi kommer til Frankrig igen, og denne gang tror jeg lige vi skal have dyppet tæerne helt i. Vandet er lidt blødt at røre ved, og fordi det hverken var salt eller klor, føltes det som en meget “ren oplevelse”.

Vi har også besøgt Sainte croix du verdon

Du finder denne smukke sø (Lac De Saint-Cassien) på google maps: Link

Har du besøgt Lac De Saint-Cassien? Del gerne dine oplevelser og tips i kommentarfeltet nedenfor!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *