Grov avokado spread med twist af lime

2+

Den gode grønne grønsag

Avocado er en grov grøntsag og har et højt indhold af kostfibre, som gør din krop mæt og holder gang i din fordøjelse. De er også en god kilde til energi, fordi de indeholder meget af “det sunde” fedt fra planter, men samtidig har de et højt indhold af de mindre sunde typer fedt, så du bør ikke spise avocado hver dag. Avocado er en kilde til de fleste af B-vitaminerne, som hjælper din krop med at omdanne måltidet til energi.  Heraf har de især et højt indhold af folat, som hjælper din krop med at vedligeholde dine røde blodceller, din hud og dit DNA. Det høje fedtindhold i avocadoer hjælper desuden din krop med at optage de fedtopløselige vitaminer fra resten af måltidet. Avocado er også en kilde til mineralerne kalium, kobber og mangan. Mineralerne styrker især dit blod, din hud og dit immunforsvar.

Denne grove avokado spread kan bruges som dip til dine nachos eller grøntsagsstave. Til salater, i burger eller sandwich, sammen med æg eller til chili con carne! Ja mulighederne er mange.

Til 4 personer skal du bruge

4 modne avocadoer

1 lille finthakket rødløg

1 fed hvidløg

1 stor æg

1 lime

Salt og peber

Spidskommen

Paprika

Sådan gør du

Skær avocadoerne over på midten og tag stenene ud. Tip: Det er en god idé at gemme stenene, hvis guacamolen ikke skal spises med det samme, eller der er rester som skal gemmes. Ved at komme avocadoensten ned i gucamolen holder den bedre den grønne farve.

Hak avocadoerne ud i små tern. Noget af det må gerne blive mast og samtidig smager det godt, hvis der også er nogle grove stykker.

Hak rødløget ud i helt fine små tern og pres hvidløget i en hvidløgspresser. Kog ægget og køl det af og skær det derefter den ud i små tern.

Kom de maste avocadoer ned i skålen og bland dem med løget, hvidløg og ægget.

Rul og tryk limefrugten et par gange hen af bordet, så saften “løsner” sig. Skær limefrugten over på midten og pres saften ud over guacamolen. Rør det hele godt sammen og smag til med salt, peber, spidskommen og god paprika.

Server evt i skallen det ser ganske dekorativ ud – velbekomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *