Napoli – del 2

3+

Jeg har delt vores Napolitur op i to, og jeg håber du er med endnu. Hvis du er, så vil du i dette indlæg læse om de sidste dage. Noget om hvad man skal drikke og spise, og noget om den Italienske kaffekultur.

Torsdag

Denne dag var egentlig vores fridag, og hvor vi egentlig havde planlagt afslapning. Men efter vi havde fået den italienske morgenmad, som jo rummer en hel del sukker og med et lidt kedeligt værelse, kunne vi ikke bare blive hjemme, og de nye sko skulle jo også afprøves.

Nu skal vi igen op i højderne, til det elegante Vomero-kvarter i Napolis vestlige del, som med sine dejlige villaer virker meget lidt napolitansk. Her knejser 1200-tals-borgen Castel Sant’Elmo, der indtil 1970’erne var militærfængsel og italiensk flådehovedkvarter.

Vi tog toget og gik fra stationen og op langs en lille sti og op ad en masse trapper (som vi egentlig synes virkede lidt privat), og som nærmest tog pusten fra os. Når man kommer med metro fra spaccanapoli/Toledo, og står af ved vomere, er der en slående modsætning. Her er lidt mere rigdom, luft mellem husene og smukt. Området er renere og mindre overfyldt end det centrale Napoli. Man kan godt betegne Vomero for at være et middelklassekvarter i Napoli beliggende på bakketoppen med Castel Sant’Elmo med udsigt over Napoli-bugte.

Her er der de dyre mærkevarebutikker. Fortsætter man op til Castel sct. elmo, er der en fantastisk udsigt over Napoli og vesuv. Men før vi kom derop, blev vi desværre snydt af en købmand, som tog røven på os. Vi spurgte om vej til Castel sct. Elmo, da vi var faret lidt vild, og han fortalte det var bedst, at kører et stop med den lokale bus. Som sagt så gjort, men vi fandt senere ud af at vi have købt busbillet forgæves for vi kunne sagens selv gå de 600 meter og så tage alle trapperne op. Området havde en venlig og sikker følelse, og vi vil helt sikkert vende tilbage for at udforske yderligere.

Tilbage i Napoli centrum (Toledo) vovede vi os også ind af en af sidegaderne, som viste at være kærlighedstien og fandt en rigtig hyggelig gaderestaurant. Har fik vi smagt kold og let mousserede rødvin for første gang.

Jeg fandt dette link med italienske mosende vine måske du skal afprøve og kold mousserede rødvin? https://slagelsevinkompagni.dk/italien-291/

Fredag

Vi valgte en heldags bustur til både Pompejis ruiner og Vesuv og det var utrolig spændene. (det var egentlig svigermors tillæg til vores tur, og igen rigtig mange tak) Denne tur var dog ved at blive lidt for interessant, da Michael i sin iver havde valgt en spansk guide – heldigvis opdagede vi det, og fik det lavet om til en engelsktalende. 

Jeg tror ikke, jeg behøver en længere forklaring om hvad Pompejis er, men for dem som ikke aner, hvad det er, kommer der lige et par linjer. Pompeji som staves undertiden Pompei eller Pompeii er en ødelagt og delvis begravet, større romersk by nær Napoli og Caserta i den italienske Campania region, i det område som hører ind under vore dages Pompei-kommune. Sammen med byen Herculaneum, blev Pompeji ødelagt og fuldstændigt begravet, under et langvarigt og katastrofalt udbrud af vulkanen Vesuv, som begyndte ved middagstid en dag i 79 e.Kr og strakte sig over to dage.

Vi havde som sagt valgt at få en guidet tur gennem ruinen. Normalt er jeg ikke til guidet ture – jeg synes de kan være dræbende kedelige. Men vores guide gjorde et godt stykke arbejde, og var både alvorlig, men havde også humor, hvilket gjorde turen underholdende. Det er en meget speciel følelse at gå rundt i Pompejis stenbelagte stræder, og selv hvis man ikke går vildt meget op i alle de historiske detaljer, er det flot at slentre rundt i ruinområdet i et par timer. Alt i alt er Pompeji utvivlsomt et af de mest spændende ruinområder, vi har besøgt.

Ved at klikke på linket kan du læse mere om Pompejis historie – http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Antikken/Antikken,_romerske_stednavne/Pompeji

Efter et par timer inde i Pompeji, var det Idag også på tide, at prøve kræfter med Europas farligste vulkan, Vesuv. I modsætning til Etna, der løbende får lettet trykket med små lavastrømme, har Vesuv slumret siden sit seneste udbrud i 1944. Alle spørger i dag om hvornår sprænger proppen i vulkanen, så den kommer i udbrud igen. Sandheden er, at det ved vi ikke, men følger vi vulkanens cyklus, og tager ved lære af fortiden med henblik på at kunne lægge en prognose for fremtiden, så kan hvileperioden siden 1944 og indtil nu, afbrydes når som helst. Så det er lidt med nerverne uden på tøjet og i stor respekt, at vi valgte denne tur og i sandheden satte vores liv på spil ved at trave op ad den stejle sti som førte os op. Nogen mener også at det er en fejl, at man ikke har talt nok om, hvor farlig Vesuv er, specielt efter det seneste udbrud i 1944. der vil måske komme et mindre udbrud med lidt lava, der flyder over, men intet alvorligt, var de lokale myndigheders holdning fra 1950-erne og fremover. Så folk byggede løs på vulkanens skråninger, med eller uden tilladelse.

Hvis du kommer med bus og ikke har betalt billet, skal du købe billet ved billetkontoret inden du kan komme videre. Billetkontoret er placeret lidt længere nede på bjerget end selve indgangen til Vesuv. Indgangen kostede 10 euro (ca. 75 kroner) per person. Vores billet var inkluderet i vores bustur, så vi stoppede ikke ved billetkontoret.

(Åbningstider: Vesuv er åbent for besøgende hver dag året rundt fra klokken 09.00. I november, december, januar og februar til 15.00, i marts og oktober til 16.00, i april, maj, juni og september til 17.00 og i juli og august til 18.00.)

Gåturen til vulkanens top er lidt stejl og den dag vi var der også meget vindigt. Er man i almindelig fin gå-form, tager det omkring nok en halv time at gå til vulkankrateret. Der er flere gode udsigtsposter undervejs, og det er også muligt at købe lidt at drikke når du når op til vulkanens top.

Husk gode sko, solcreme og vand! Den italienske sol kan være barsk i sommermånederne. Men den bed sig også allerede fast her sidst i marts.

Ved at klikke her på linket kan du læse mere om vulkanen Vesuv – http://vulkaneksperten.dk/vesuv-sover-men-hvor-laenge/

18372 skridt blev det til idag og vi er godt trætte da vi endelig kommer hjem.

Lørdag

Den står på All inclusive-bustur langs Amalfikysten idag. Hvor vi kan nyde en fantastisk køretur langs den naturskønne kystsstrækning. Amalfikysten er jo et af de bedste eksempler på middelhavsskønhed og -kultur i sydItalien på sydsiden af Sorrentohalvøen. Amalfikysten strækker sig således 50 km fra Salerno til Sorrento i det sydlige Italien. Amalfikysten er jo indbegrebet af skønhed. For enden af halvøen er der blot en kort sejltur ud til klippeøen Capri med den blå grotte.

Vores bustur bød da også på de smukkeste og elegante byer hvilende på høje klipper lige ud til kysten. Landsbyer hang bogstavelig talt på stejle klippesider langs kysten med en fantastisk udsigt over det azurblå hav. Snoede og vanvittig smalle veje, men en hel fantastisk udsigt udover den lange kyststrækning.

(Man kan også leje bil i Napolis lufthavn. Men kan booke lejebilen hjemmefra på f.eks. rentalcars.com og afhente den i lufthavnen når du lander med flyet. De anbefaler at leje en så lille bil som muligt, da vejene flere steder er så smalle at der egentlig kun kan køre én bil – Når du skal hente din lejebil skal du med en shuttlebus til biludlejningen, som kører ude foran lufthavnen. De kører hver 10-15 minutter cirka)

Det første meget korte stop vi havde var i Sorrento, hvor vi har fik mulighed for at smage en af områdets specialiteter – citronlikøren Limoncello, der ofte nydes som aperitif efter maden. De specielt saftige citroner, der anvendes, dyrkes i området og bliver naturligvis håndplukket kunne vores guide fortælle os. Her blev der også købt lidt til svigermor og det viste sig at være en god ide.  

Vi kørte langs den smukke kyst med flere stop med mulighed for udsigt og der var også ganske små markeder, hvor man kunne købe noget at drikke eller ting man bare ikke kunne undvære. Vi nøjes med at tage lidt billeder på disse stop.

Kl var ved at være frokosttid og vi stoppede op i byen Conca dei Marini hvor der lå den fineste butik oven over et hotel og med en restaurant lige ud til kysten La Conca Azzurra Hotel. Der spiste vi en dejlig frokost, som bestod af salat, pasta med tomat og frisk mozzarella og en Limoncello critonkage til dessert. Så vi var godt mætte, da vi satte os ind i bussen for at blive kørt videre langt kysten.

Vi havde som sagt flere stop undervejs og den anden by vi fysisk besøgte var Amalfi som er hovedbyen langs Amalfikysten. Vi fik mulighed for en lille bådtur på ca. 30 min og det var dejligt, at få lidt vind i håret efter at have siddet i en bus en hel formiddag. Langs selve kysten er der ingen sandstrande, så denne sejltur var også vores mulighed for at se finde små, uberørte sandbanker ved klippegrotterne. Det er smukt, at se Amalfikysten fra kystvejen, men endnu smukkere at opleve stedet fra havsiden.

Bagefter gik vi lidt rundt i Amalfi, men vi havde ikke så meget tid tilbage, så det blev egentlig kun til udsigt over vandet, et hurtig kig på byen og en hurtig is inden vi kørte videre.

Positano som vi faktisk ”nøjes” med at se oppefra, da vi kører langs kystvejen ”Amalfi Drive”. Men herfra kunne vi nyde den ikoniske og helt spektakulære udsigt over pastelhusene, der bogstavelig talt hænger på bjergsiden.

Den trede by vi stoppede op i og havde mulighed for at kigge lidt nærmere på var Ravello, og her får du virkelig også den smukkeste udsigt over kysten. Byen er meget rolig, ren og emmer af charme. Der er ikke nær så mange turister som i byerne langs kysten. Vi gik rundt i byen og så på alle de fine butikker og bygninger. Vi satte os på en cafe og drak en kop kaffe (Caffeé Calce) og nød den skønneste udsigt. 

Oppe i bjergene ikke langt fra Ravello ligger flere villaer, som tidligere tilhørte forfattere, malere og andre kreative sjæle. Fra de uendelige terrasser ved Villa Cimbrone og Villa Rufolo kan du få den mest spektakulære 360-graders udsigt over Amalfikysten og havet. 

Dette her med busture vil vi prøve at praktisere lidt mere, da det giver mulighed for afslapning og nyde en unik oplevelse. Ja tænk, at jeg troede at busture kun var pensionister.

Søndag

Hjemrejse dag og den startede kl. 5 kufferterne var pakket og vi var klar til at vinke farvel til Napoli for denne gang. Det er uvis hvornår vi kommer tilbage. Men vi skulle være i lufthavnen 2 timer før og stillede os ned for at vente på den aftalte taxi som skulle hente os kl 6 præcis. Kl blev 6 og den kom ikke, den blev 10 over og vi var ved at blive nærvøs over vi ikke blev hentet. Men det lykkes os at komme til lufthavnen med en forsinket taxi som kørte os i fuld fart afsted. Hjertet sad lidt op i halsen og jeg var meget lettede over da vi ankom og gik i mod Chek-in.

Hvad skal man spise i og drikke Napoli?

Der er vist ingen hjemlighed at Napoli er berømt for pizza, kaffe og kager. Og det er virkelig også vel fortjent! Dog lod jeg mærke til at kaffen var en smugle mere syrlig i smagen, men drak den med velbehag når vi bestilte cappuccino.   

Vi lod også mærke til at det var i restauranterne og pizzeriaerne, at man rigtigt fornemmer, hvem napolitanerne er. I Napoli som i resten af Italien er morgenmad noget ganske andet end i Nordeuropa. Her spiser man som regel en Cornotto (som minder lidt om en stor buttede croissant fuldt med creme eller marmelade) eller anden sød kage sammen med men espresso.  Napoli har et meget stort udvalg af kager og wienerbrød end jeg nogensinde har set andet sted. Vi havde italiensk morgenmad med i vores ophold men havde også fornøjelsen med en tur på Panetteria (bagerri).

Italienerne er et stolt folkeslag og med god grund må man sige. Dog er maden på samme tid noget, der adskiller og samler Italien og dens indbyggere. Hver ret har sin egen historie, og den historie kan se helt forskellig ud alt efter, om man er fra Nord- eller Syditalien. Regionerne strides om, hvem der laver den bedste pizza (Napoli!), cannolin (Sicilien!) eller pesto (Genova!), og så godt som alle bedstemødre i landet har sin egen hemmelige opskrift, som nedarves til de kommende generationer.

På de fleste italienske restauranter stilles der en kurv med brød frem på bordet. Selv om denne kurv stilles frem allerede inden dine retter serveres, så er det ikke meningen, at du skal spise dig mæt i dette brød, det skal bruges til at få den sidste sauce op fra tallerkenen.

En italiensk menu er hovedsageligt inddelt i fire dele – antipasti, primi, secondi og dolci – mens vi i norden normalt inddeler vores menu i tre dele – forretter, hovedretter og desserter. Vi i norden er vant til at spise sammensatte retter, hvor kulhydraterne serveres sammen med proteinet, mens man i Italien deler det op: primi = pastaretter eller risotto; secondi = fisk, kød eller fugl.

Så vidt jeg ved, kan man i dag trygt drikkevand fra den offentlige vandforsyning overalt i Italien. Men vi køber altid vand på flaske, når vi er udenbys.  Og ja, så kan du kalde os hysteriske, men vi vil bare ikke risikere noget. Italienerne drikker også i vid udstrækning flaskevand, men det er måske snarere et spørgsmål om smag og måske også kultur.

Det findes faktisk mange regler at forholde sig til, når det kommer til italienske kaffetraditioner. En ting, du skal huske på, er aldrig at bestille en cappuccino efter maden. Italien anses cappuccinoen for at være en drik, som drikkes om morgenen sammen med en croissant eller brioche. Efter maden er espresso (caffè på italiensk) det eneste, som næsten accepteres, eventuelt plettet med lidt mælk, d.v.s. en caffè macchiato. Espressoen anses nemlig for at fremskynde fordøjelsen, og derfor skal den serveres til allersidst i måltidet, selv efter desserten. Nu, da vi allerede er inde på kaffe-temaet, kan vi krydse endnu et punkt af. I norden er vi jo vant til at få serveret kaffe til desserten, men det samme gælder ikke i Italien.

Jeg så udtrykket Caffè Sospeso med en masse streger under på en tavle bag en bardisk flere gange. Jeg fandt ud af at det handler om en solidarisk gerning fra en ukendt person til en anden. Når en kunde bestiller en caffè sospeso, betaler han eller hun for to espresso, men tager kun imod én af dem, den anden bliver til en streg på tavlen. Når en anden person, ved et senere tilfælde, kommer ind i samme bar og spørger, om der findes nogen caffè sospeso tilgode, så kan vedkommende modtage en gratis kop kaffe, som allerede er betalt af den første kunde. Det synes jeg er en flot gestus!

Traditionen fødtes i Napoli og har siden spredt sig til mange andre byer – både i Italien og i andre lande hvilket jo er en dejlig ting.

Jeg har lavet en kaffeliste så du vil få den kaffe som du ønsker når du rejser rundt i Italien

  • Un caffè: En espresso
  • Un caffè lungo: Betyder “en lang espresso”, det vil sige kaffen er fortyndet – men kopperne er stadig små, så forvent dig ikke en kop almindeligt brygget dansk kaffe.
  • Un caffè ristretto: Frit oversat til “en begrænset espresso” og kan vel egentlig mest beskrives som kaffegrums, d.v.s. nogle få dråber vældig stærk kaffe (“begrænset på vand”).
  • Un caffè macchiato: Macchiato betyder plettet, det vil sige, at caffè macchiato er en espresso “plettet” med lidt skummet mælk.
  • Un cappuccino: En espresso i en stor kop, som fyldes op med skummet mælk. Husk på, at det er morgenmads-kaffe!
  • Un caffè americano: Det, som måske mest minder om dansk kaffe, i hvert fald i kvantitet. Består af en espresso med meget varmt vand.
  • Un latte macchiato: Et glas med varm mælk, som blandes (egentlig “plettes”) med en espresso (som hældes i efter mælken – i andre tilfælde er det modsat).
  • Un caffè corretto: En espresso med en eller anden slags spiritus i, oftest grappa, sambuca eller rom.
  • Un caffè freddo eller Un caffè shakerato: En kold kaffe eller iskaffe, det vill sige en espresso rystet med isterninger – og undertiden vanilje og/eller spiritus – som du med fordel kan nyde på en varm sommerdag, måske når du er på ferie på Amalfikysten.

Håber at du har fået et indblik i alle de skikke og traditioner og typer af kaffe, som Italien kan byde på. Jeg tror, at det vigtigste, når du rejser til Italien er, ikke at forvente at få serveret en dansk kop kaffe – den må vente, indtil du er kommet hjem igen.

På linket kan du se hvad tingene koster i Napoli – http://hikersbay.com/prices/italy/naples?lang=da

På gensyn Napoli

Ikke alle gader i Napoli er lige charmerende, men Napoli har masser at byde. Bugtens solbeskinnede øer og den altid populære Amalfikyst. Og capri er helt sikkert øen som vi vil besøge næste gang vi er på de syditalienske kanter. 

Og så er Napolitansk pizza for os en attraktion i sig selv, og vi blev bestemt ikke skuffede af udbuddet. Og hvad med is som er lavet af Buffalomælk som er noget af den bedste is ever, og jeg har smagt meget. Napoli rummer seværdigheder for enhver smag og er særligt fascinerende pga. det livlige, altid kaotiske gadeliv, der skaber en helt særlig atmosfære. Jo kære Napoli du vil få et gensyn igen når tiden er til det helt sikkert.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *