Visdommens Lys

På vejen til visdom, der leder vi hen, Hvor skovene hvisker, og vinden er ven.
En sti mellem træer, så blød og så lang, Hvor fuglene synger en fredfyldt sang.

Indsigtens hemmelighed, skjult og så fin, Ligger bag slør, hvor solstråler grin.
Som skyerne trækker sig, lysner det op, Og åbenbaringens blomst, den springer i top.

Visdom er gammel, men stadig så ny, Den viser sig ofte i nattens ly,
Når stjernerne funkler, og månen står klar, Ser vi det mønster, som verdenen bar.

Indsigt er stille, som skovens skygge, Den visker os hemmeligt, hvad vi skal bygge.
Med dybe åndedrag, finder vi ro, Og visdom begynder at spire og gro.

Som en vis gammel ugle, i nattens træ, Der holder sin vagt og ser ned på os,
Sådan er indsigt, den kommer og går, Når sindet er klart, og tanken forstår.

Så følg denne sti, med hjertet som guide, Der er altid et lys, hvor du vælger at træde.
Med visdom og indsigt, vil du finde vej, Til fred og til ro, i hverdagens leg.