Kort om girafsprog

Da jeg i sin tid arbejde som pædagogmedhjælper gik det op for mig, at der var noget der hed girafsprog. Jeg var naturlig dybt forundret, og jeg viste ikke det ville få så dybt et grundlag for, hvordan jeg ville komme til at kommunikere i fremtiden.

Modsætningen er ulvesprog, som vi bruger, når vi angriber, kritiserer og kæmper om at placere skylden. Ulvesprog er aggressivt og voldeligt. Mere om ulvesproget HER

Girafsprog er kort fortalt en metode, der sætter fokus på sprog og kommunikation i forbindelse med konflikters op- og nedtrapning. Metoden giver konkrete sproglige redskaber til konfliktløsning. Princippet i girafsprog er, at man i en samtale bliver på egen banehalvdel og giver udtryk for sine egne behov, holder sig til sagen og lytter til modparten med empati.

Girafsprog bygger på en ikke-voldelig kommunikation (IVK) og er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg. Girafsprog kan anvendes forebyggende, indgribende og genoprettende i forhold til elevernes sociale trivsel. Det geniale ved girafsprog er, at du tvinges til at udtrykke dine følelser og behov på en selvansvarlig måde.

Metoden er meget populær i pædagogiske kredse men jeg synes faktisk metoden er ganske velegnet i alle hensener. 

Hvad bruger man giraffen til?

Girafsprog er et glimrende redskab til at skabe bedre relationer mellem mennesker. Det at kunne give udtryk for egne følelser, behov og forstå andres følelser og behov er vigtigt for etableringen af et ærlig og nært forhold.

Giraffen er optaget af, hvad der sker inde i mennesker, og hvordan man sammen kan være med til at skabe en konstruktiv kommunikation og et godt samarbejde. Giraffen ved, at der findes forskellige ’sandheder’, og at det ikke gør os enten rigtige eller forkerte, men blot forskellige.

Girafsprog kan anvendes på alle niveauer I forbindelse med enhver konflikt er girafsprog anvendeligt i hverdagen fx skolen, arbejdet, hjemmet osv.

Det mest kende forsvar er selv at angribe når man bliver mødt med kritik eller bliver ført bag lyset. Det sker ikke med girafsprog. Når man kommunikerer med ikke-voldeligt sprog som girafsprog også bliver kaldt, lytter man til, hvad der bliver sagt og erfarer, hvilket behov der ligger til grund for udtalelsen.

Når man ved, hvilke signaler og hvilket ordvalg der kan udløse og optrappe en konflikt, får man mulighed for at ændre signaler i en konfliktsituation. 

At kunne kommunikere ikke-voldeligt og undgå at optrappe en konflikt vil naturligt fører til færre konflikter og større trivsel, ikke bare på arbejdspladsen, skolen, hjemmet eller hvor man nu opholder sig.

Hvorfor skal man bruge en giraf?

Formålet med at lære Girafsprog er jo at forebygge konflikter og forhindre de konflikter, der trods alt opstår. Girafsprog er et redskab, der hjælper dig til at kunne udtrykke dig bedre, skabe større forståelse for dine synspunkter og fungere bedre i sociale sammenhænge.

Gennem girafsprog lærer du bl.a.

• at bevare dialogen ved at stille spørgsmål til den andens følelser, behov og ønsker
• at iagttage den andens behov, følelser og ønsker
• at lytte til egne behov, følelser og ønsker – og at give udtryk for dem

Du lærer også at undgå:

• at forsvare dig mod det, den anden siger
• at angribe
• at trække dig ud af samtalen, lukke den eller afvise den anden

Hvordan bruger man så denne her giraf?

Girafsprog er som sagt med til at afspænde konflikten, fordi sproget er et ”jeg-sprog”, der ikke anklager den anden. I stedet holdes fast på sagens kerne og man søger at finde ind til begges behov/ønsker. Giraffen benyttes som metafor, fordi giraffen har et stort hjerte og et godt overblik takket være den lange hals.

• bliver på egen banehalvdel
• lytter
• respekterer den anden som person
• giver plads til andre opfattelser og værdier end ens egne
• tager ansvar for egne følelser og behov

Når man bruger giraffen, evner man at:

• at lytte til ende
• at være interesseret
• at stille åbne spørgsmål
• at udtrykke egne ønsker
• at være konkret
• at fokusere på nutid og fremtid
• at gå efter problemet og ikke personen

Giraf-modellen består af fire trin:

FAKTA (Jeg fortæller, hvad jeg oplever/sanser)

1.trin beskriver du, hvad du ser så objektivt som muligt, uden at dømme eller tolke. Det handler om, hvad du rent faktisk kan se, ikke dine følelser eller tanker.

• Jeg kan se…
• Jeg kan høre…
• Jeg kan mærke…

FØLELSE (Jeg siger, hvordan jeg har det)

2.trin sætter du ord på de følelser, som vækkes i situationen.Her er udfordringen at tage ansvar for sine følelser uden at vurdere eller tolke.

• Jeg bliver glad fordi…
• Jeg bliver ked af det fordi…
• Jeg bliver vred fordi…

BEHOV (Jeg fortæller, hvad jeg kunne tænke mig/har behov for)

Trin 3. Du skal du fortælle om de behov, som ikke er blevet mødt, og som har vækket dine følelser. Det er ikke nemt, fordi vi har tendens til at give andre skylden for vores følelser, hvilket slører de bagvedliggende behov.

• Jeg har brug for…

ANMODNING (Jeg beder om det, jeg har brug for)

Trin 4. Efter du har udtrykt dine følelser og behov, kan du bede om det, du har brug for. Og her er det vigtigt, du klart og tydeligt beder om det, du vil ha’ – ikke hvad du ikke vil ha’.

• Vil du godt…
• Kan jeg bede dig om…

Man kan ikke altid bruge giraffen

Det er en forudsætning når man skal bruge Ikkevoldelig kommunikation at to mennesker, dybest set vil hinanden det godt. Det nytter ikke noget hvis man ikke er på ”bølgelængde” og den ene ikke aner hvad girafsprog er.

Ikkevoldelig kommunikation forudsætter også, at begge er klar til at tale om deres følelser og være sårbare. Det er også det som gør det svært at bruge girafsprog i en ophedet konflikt. Så kan man med fordel vælge en timeout og prøve når konflikten har lagt sig.

Girafsprog kan desværre også misbruges til at manipulere eller kamuflere urimeligheder. I sådanne tilfælde gælder det om at holde hoved koldt at stå fast på sine grænser.

Tro det eller lad være men man kan faktisk godt bruge girafsprog, når man taler med sig selv, fx når man tænker over din dag. I stedet for at holde en anstrengende dialog kørende, hvor man brokker sig over sit arbejde, familie, venner eller partner, så tal girafsprog med dig selv. På den måde bliver man også klogere på sine følelser og behov, samtidig med at man udvikler en selvomsorg.