Ulvesprog – og den kan bide hårdt

Tiden som pædagogmedhjælper var ikke helt spildt

Lig såvel som jeg lærte girafsprog lærte jeg også hvordan ulvesprog kunne udvikle sig.  Så man kan sige, at min tid som pædagogmedhjælper ikke var helt spildt, for jeg lærte en masse om kommunikation, som jeg  kan bruge og benytte mig af i min hverdag.

Jeg er ingen engel og jeg kan også godt forvandle mig til en ulv men det er dig sjællenet, men jeg ved også at vi alle har både en ulv og en giraf i os, alt efter hvilken situation vi kommer ud for. Og når vi taler ulvesprog, optrapper vi konflikter, mens du med girafsprog sikrer god dialog og kommunikation. Du kan læse mere om girafsprog HER.

Ulven er optaget af, hvad der er galt med den anden. Ulven kommer let til at skabe frygt, skyld eller skam hos sin samtalepartner. Det skyldes, at den kritiserer, angriber og bedømmer den anden.

Kort om ulvesprog?

Ulvesprog er girafsprogs modsætning kort sagt. Når man taler ulvesprog, så vurderer og anklager man den anden, hører det man vil høre og har svært ved at holde sig til sagen.

Ulvesprog er ofte et sprog vi ofte benytter os af, enten når vi er pressede eller mener det er andres skyld, at vi har det dårligt. Når man taler som en ulv, vækker det følelser af skyld og dårlig samvittighed hos dem vi taler til. Det er ikke den slags følelser, der fremmer motivationen eller den åbne dialog hos vores samtalepartner. 

Hvis som ulv ikke får, hvad vi ønsker, er det jo helt naturligt at føle modstand, og se verden og andre i et negativt lys. Det viser sig i vores tanker, sprog og handlinger, hvor vi dømmer og angriber.

Hvad er ulvesprog skåret ud i pap?

Ulvesprog er et optrappende sprog gør konflikten værre, fordi man gennem sproget anklager den anden ved at tale i ”du-sprog”. Fokus flyttes fra en problemstilling til, at det er den anden, der er problemet. Ulven benyttes som metafor, fordi ulven forbindes med at angribe, snerre og være glubsk.

  • bebrejder
  • kritiserer
  • vurderer
  • generaliserer
  • fortolker den andens motiver

Tegn på ulvesprog er:

  • at sige ”Det er rigtigt, men…”
  • at bruge ”altid” og ”aldrig”
  • at skyde skylden på den anden
  • at fokusere på fejl i fortiden
  • at afbryde
  • at stille ledende spørgsmål
  • at kigge væk eller op
  • at have en truende/afvisende kropsholdning
  • at tromme med fingrene osv.

Eksempler på negative vurderinger:

  • ”Han er egoistisk”
  • ”Hun er for meget”
  • ”Han nægter at tage ansvar”
  • ”Hun er ligeglad med mine behov”
  • ”Han ignorerer mig, fordi han ikke elsker mig”
  • ”Hun er altid sur”

Negative vurderinger er hjørnestenen i ulvesprog, fordi de blokerer for medfølelsen. Man bruger negative vurderinger til at retfærdiggøre irettesættelser og kritik, eller at vi opgiver og trækker os.

Vil du gerne skifte fra ulv til giraf?

Man kan godt stoppe op og forvandle sig fra ulv til giraf. For at komme fra ulve- til giraf sprog, er der et par steps ens kommunikationsform, man skal være opmærksom på. Derfor tager det også tid at forvandle sig, for den måde vi agere på sidder jo dybt i os. Er man blevet opdraget med et ulvesprog er det jo det man kender til. Og det kræver øvelse men det kan lade sig gøre.

Step 1

Det første er med ”du-sprog” definerer ulven den anden og fortæller, hvordan vedkommende er. F.eks. ”Du råber da godt nok lidt højt i dag”. Når det defineres, hvordan vi er, vil vi stort set altid reagere med modstand, sådan er vi som mennesker indrettet.

Som giraf kunne du i dette eksempel i stedet sige; ”Jeg har lagt mærke til, at du taler med store bogstaver i dag. Det gør mig i tvivl om, du er i godt humør?”.

Her holder man sig på sin egen banehalvdel og giver den anden mulighed for at svare uden at blive udstillet som forkert. Så længe man bliver på sin egen banehalvdel, er der meget, man kan sige til andre. Men du må tage ansvaret for, at det er dig, der føler, tænker eller mener noget, og at det ikke er ’sandheden’ om den anden.

Step 2

Vi mennesker har grundlæggende behov for at blive set, hørt og forstået. Det er altså svært at føle sig, hvis man hele tiden bliver afbrudt. Derfor hvis du frem for hele tiden at afbryde, og i stedet for lytter til ende, er det befordrende for jeres relation. Som buddha siger – vi har fået to øre og en mund. Overført betydning er det naturligt, at vi skal lytte mere en vi taler.

Lidt i tråd med ovenstående viser du interesse for dine medmennesker ved at lytte og spørge ind og forholde dig til det, du hører.

Step 3

Det der med at stille ledende spørgsmål er jo spørgsmål, hvor du søger et bestemt svar, der f.eks. bekræfter dig egen opfattelse af en situation. Fx ”synes du ikke også det var en lang tur”? Det er et lidt vanskeligt spørgsmål at stille. For hvis personen man spørger, ikke er enig, vil en af jer jo tabe ansigt. Vi mennesker har som regel har en præference for enighed, og et ledende spørgsmål, som man ikke er enige i, bliver nemt ubehageligt, da man kommer til at stå med valget mellem at undertrykke sin egen mening eller modsige spørgsmålet.

Derfor kunne man i stedet stille åbne et spørgsmål, der undersøger og udforsker situationen. Fx ”Hvordan synes du, gåturen gik?” Det er et af de vigtigste redskaber og ligger op til god åben dialog og godt samarbejde.

Step 4

Det men at blive bebrejdet fører sjældent til en ligeværdig, åben og konstruktiv dialog. Tværtimod vil man ryge i forsvarsposition. Hvis man ønsker forandringer hos et medmenneske, komme man længst med at udtrykke det i form af ønsker. Det vil selvfølgelig være forskelligt, hvad man kan sige afhængig af situationen. Men modparten vil formentlig opfange dit budskab uden at føle behov for at skulle forsvare sig.

Step 5

Hvis man selv, eller den man kommunikerer med, hele tiden fokuserer på fortiden eller bruger vendinger som ”du gør altid” og ”du plejer”, skaber det helt sikkert modstand og mega dårlig stemning. Det er en god ide at generaliserende ord som altid og plejer skal udskiftes med ofte og nogle gange. Men endnu vigtigere er det at have fokus på nuet og fremtiden. (lidt som i buddhismen pånær fremtiden)

Fortiden kan du lære af, men det fører sjældent noget konstruktivt med sig, når der hele tiden dvæles ved den. Find i stedet ud af, hvad du/I ønsker i fremtiden, og tag ansvar for at udtrykke det.

Step 6

Det vil være meget væsentlig konfliktoptrappende, når det bliver personen frem for udfordringen eller situationen, som bliver fokuseret på. Som giraf skal du med en girafs overblik holde fokus på selve udfordringen og ikke rette fokus mod personen. Man skal se udfordringen udefra og oppefra og interessere sig for, hvordan man sammen kan løse udfordringen. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.