Jeg er ansat til at skabe interesse om verdens bedste produkt – MIG.

Det er der jo ikke meget nyt i tænker du sikkert? Og ja – jeg indrømmer, at min åbenbaring ikke er synderligt innovativ. Jeg er jo et menneske og ikke et produkt. Og jeg er ikke en god sælger – så det sagt! Og ja jeg har selv valgt at være i Jobpause.

For mig handler denne åbenbaring også om, ikke at se mig selv som arbejdsløs først og fremmest, heller ikke som en ting for den sags skyld. For præcis som de fleste andre, så mangler jeg jo ikke noget. Jeg er ikke et offer, og folk kan lige vove på at have medlidenhed med mig. Til gengæld handler det om, hvordan jeg aktivt kan sørge for, at jeg bliver set, frem for at sidde og vente på det perfekte job.

Faktisk handler det om markedsføring, salgsteknik og at prøve nye ting af, såsom anderledes branding, og at lege lidt med den situation, jeg sidder i. og hvorfor ikke lege lidt med ens tilgang – hvorfor ikke have lidt sjov med det, nu man er i det? Stadig jeg er ikke et produkt men et menneske!

Den der kontrol og hvad med komfortzonen?

Der findes nogle ting, der kan være lige så angstprovokerende, som pludselig at stå uden job. Frygten for fremtiden kommer stille sigende og med sig har den gradvist mere usikkerhed om egne evner med sig.

Og jeg må jo lige krybe til korset (kan man mon det som buddhist?) nå, men det er jo ikke sådan bogstavelig talt. Det jeg mener er, at dette indlæg har været lidt af en udfordring for mig at skrive. En af grundene til det er jo usikkerheden som har sneget sig ind og at min komfortzone er blevet rystet godt og grundig. Helt uden kontrol.

Meget naturligt, bliver ens komfortzone jo rystet, trygheden er helt væk og man mister kontrollen med en meget stor væsentlig del af ens liv. Tab af kontrol klinger umiddelbart rigtigt negativt, og det er nok de færreste, der ligefrem sigter efter at tabe kontrollen med væsentlige aspekter af deres liv. Man kan hurtigt blive at male fanden på væggen. Om ikke andet så for at gardere sig selv imod ubehagelige overraskelser senere.

Hvad med kontrollen

Men kontrol har også en bagside. Det er til for at sikre status quo, og jo mere fokus man har på det, jo mindre plads er der til forandring og udvikling. Endnu mindre, når det er funderet på noget så skrøbeligt som arbejdslivet. Så kræver det endnu mere kontrol at fastholde den tryghed, som man – helt inderst inde, godt ved kan forsvinde fra den ene dag til den anden.

Og jeg gør mig særdeles umage med ikke at vende virkeligheden ryggen, ikke at opfinde en virkelighed som passer mig bedre. Jeg prøver at holde det ud og se det som det er. Mærke følelsen af at være bundet på hænder og fødder og føle sig både overset og overflødig.  Den kamp man kan være med min i sin indre dialog, –  det koster på selvværdskontoen. Ja selv en buddhist kan komme ud af balance og være ked af det.

Mange titler

Livet som jobsøger-arbejdsledig-arbejdsløs ja titlen varierer fra mund til mund, men en ting er sikkert, at der ikke er noget som skal opreklamere i og være uden arbejde. Savnet af søde kollegaer som får dagen til at glide lidt nemmere, de gode grin man kan have med en kunde eller kollega, julefrokost eller bare det at kunne udveksle weekendens begivenheder eller interesser så højt på listen.

Jeg har skiftet job flere gange, og mistet et job uden at have et nyt på hånden. Prøvet både at blive sparet væk og selv valgt at sige op.  Et job tab føles for mig, som en eksistentiel krise, men det er faktisk en eksistentiel chance! Man har her chancen for at finde et bedre job som man kan favne bedre.

Jeg trækker trods alt stadig vejret, jeg lever og jeg kan slå med vingerne for at se om de kan bære. Jeg er jo faktisk stadig i kontrol på en måde.

Komfortzonen er noget jeg tager med på arbejde, det er noget som er inden i mig. Hver dag frem mod mit næste job er første dag i bestræbelserne på at gøre den så robust og stor som overhovedet muligt.

Er det ok at tage en pause?

Rigtig mange nyder deres arbejdsfrie dage som ferier og helligdage. Det er jo også en glimrende anledning til at sætte arbejdslivet lidt på standby, og prioritere andre ting. Det er jo også vigtigt, og det er noget alle mennesker værdsætter tror jeg.

Men at miste sit job er jo ikke ligefrem en ferie. (jeg havde en chef engang – da han fristillet mig før tid. sad med et smørret smil og sagde – at nu kunne jeg jo gå hjem og lægge benene op på bordet og få løn for det) Ærligt jeg ville hellere havde været i vikariatet fuldt ud! Hvem kan slappe af, når det er uden en fast bagkant og præget af usikkerhed og utryghed om fremtiden? Men virkeligheden er det jo for langt de fleste blot en pause i arbejdslivet heldigvis.

Tingene skal ske nu

Jeg er også bare indstillet sådan at der ikke nogen grund til at udskyde tingene til i morgen, hvad man kan nå idag.  Det gælder om at udnytte tiden bedst muligt. Det er nu, at der skal fokuseres på andre ting. Og hvorfor ikke sig selv f.eks..? og det der sådan helt grundlæggende betyder noget for dig. Den afgørende ændring må være en justering af fokus på min situation. I stedet for at se på det som en endestation, hvilket det føltes som, må jeg begyndte at fokusere på det som en station på en lang rejse. En vigtig rejse!

Jeg har grebet chancen for at genoplive og undersøgt nye sociale og faglige netværk, gøre ting som ikke nødvendigvis var nyttig fx som at sætte sig på en cafe alene og studere mennesker. Normalt ville jeg ikke prioritere sådan, fordi tiden er for presset eller at emnerne ikke direkte er relevante for min aktuelle arbejdssituation. Tage mig tid til at tale med en coach og finde ud af hvad der er vigtig for mig.

Min Gevinst har været øget viden og indsigt, mentalt overskud og skyts til den personlige refleksion, der ikke altid er tid til i arbejdslivet, men som er så afgørende for at finde den helt rette kurs fremadrettet, og gør mig til en langt bedre medarbejder i det næste job.

Og måske er det jo altid godt at prioritere sit netværk, nyt som gammelt, det kan jo sagtens være gennem det, at næste job kommer.

Kig tilbage og bliv klog!

Det er det en klog mand som engang har sagt til mig, men der var jeg pure ung og forstod ikke rigtig, hvad det var han mente. Det gør jeg nu!

Idag fortryder jeg ikke, at jeg ikke er i besiddelse af nogen af de job jeg har været i – jobbene var der ikke noget galt i men de passede bare ikke til mig. Det har gjort mig klogere – på mig selv!

Det er jo netop det en jobpause kan gøre. Muligheden for at se bagud på karrieren, og gøre det med den distance, der skal til for at få det store overblik.  Det kan være meget svært at se og forstå sine egne handlinger og beslutninger når man sidder midt i en travl hverdag. Men det er altså også nemt at glemme alt om det, når hverdagen pludselig er blevet en helt anden.

Mange følelser i spil

Uanset om jeg har været glad, vred, motiveret eller frustreret i det job, som jeg har taget afsked med, så prioriterer jeg at reflektere over, hvad jeg har været igennem, når jeg pludselig ikke er i jobbet mere. Jeg er et meget tænkende menneske, så jeg kan slet ikke lade være med at reflektere over tingene.

Helt naturligt vil jeg gerne mere af det gode, og mindre af det dårlige. (hvem vil ikke det?) Men hvis jeg skal vide, hvad der er bliver jeg nødt til at reflektere over, hvad jeg har oplevet.

Hvilke opgaver efterlod mig usikker og hvad kunne jeg have gjort anderledes? Så er det nu, hvor jeg er mellem job, jeg skal udnytte tiden til at opsøge ny viden!

Hvilke opgaver gav mig energi og anerkendelse? Så er det jo her, jeg skal fokusere, når det gælder jagten på et nyt job!

Og man skal huske på at man ikke er et dårligere menneske af at stå uden job. Kan du blive et mere robust og klogere menneske midt i en jobpause? Ja det vil jeg mene – man skal bare tage chancen!

Det er også altid godt at huske på, at man ikke er alene. Faktisk er det helt normalt at have pauser i sit arbejdsliv. Faktisk tror jeg vil begynde at sige til folk, at jeg er i jobpause – det klinger også lidt bedre en arbejdsløs synes du ikke?