Kalø Slotskro

På Kærestetur med ham den søde

Ja ja skam – vi har været på kro og endda en hyggelig en af slagsen. Kalø Slotskro ligger ud til den skønneste og mest vidunderlige udsigt man kan tænke sig.  

Efter vi hørte at kroens dage var talte, ville vi, min kæreste og jeg en tur forbi den historiske kro. Formanden for nationalpark Mols Bjerge mener, at den er hæmmende for turismen i Mols Bjerge, som bliver besøgt af over 300.000 hvert år. Desuden mener han, at kroen skygger for udsigten til den smukke slotsruin og skjuler tilmed strandhuset.  Altså jeg ved snart ikke – jeg synes nu den ligger ret godt, der hvor den ligger, men jeg er også lidt af en nostalgiker, når det kommer til det med at rive gamle smukke og charmerende bygninger ned som jo egentlig virker. De har jo deres charme! Og så kan de da godt være den kroen kun åben i sommerperioden, men jeg har nu indtryk af at den er godt besøgt.

Nå men Slotskroen skal erstattes af et velkomstcenter, der umiddelbart giver mere plads til naturen? Centeret skal samtidig hjælpe og vejlede de mange turister, der besøger Mols Bjerge og slotsruinen, og så kan der sagtens bygges en restaurant så de mange turister kan få mættet deres munde.

Og så er det jo så jeg tænker – man kunne ikke bare bygge velkomstcenteret ved siden af? Og så spare de omkring 45 millioner kroner det vil koste for at bygge det nye center, som jo sikkert bliver lige så kold og kedelig som alt det andet nybyggeri, man har gang i rundt om i landet.

Nå inden der går alt for meget personlig holdning i det – så er det jo oplevelsen fra i lørdags, jeg gerne vil skrive om.

Så altså – vi blev mødt af et virkelig sødt og imødekommende personale og sikke en skøn atmosfære og en helt fyldt restaurant. Det er jo en rigtig perle midt i alt det naturskønne område.

Menuen stod på

Vi valgte en Grillbøf af Skovkvæg fra Mols, grillet hakkebøf, garniture, råstegte kartofler og hvidløgssmør. Dertil en halv flaske af husets vin og som passede perfekt til maden. Til dessert en Nøddekage med frisk jordbærsorbet og appelsinflødeis.

Kalø slotskro

Alt maden smagte virkelig godt og var svaret på god delikat kromad. Personalet kom 2 gange hen for at sikre sig at alt var som det skulle være. Vi blev rigtig godt behandlet og jeg tror vi skal kombinere besøget med en gåtur til slotsruinen eller i Hestehaveskoven næste gang.

Den lille hyggelig restaurant  er skøn og uformel, som vi gerne vil besøge igen – hvis den da ikke bliver revet ned inden da.

Du kan indtil videre finde Kalø Slotskro på google maps: Link

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *