Nyt bord og stole projekt + gør det selvguide

Genbrugsfund bliver til genbrugsguld

Efter at være flyttet sammen i en ret så lille lejlighed. Med måske alt for store møbler, har vi været på jagt efter et mere passende spisebord og stole.

Det lyder muligvis nemt i manges øje, men vi er lidt kræsne herhjemme, så vi vil ikke gave alt inden døre. (og med en genbrugsdronning som mig er det en væsentlig ting ikke bare at gå ud at købe noget – bare for at købe.

Jeg må så dog sige at vi er meget tæt på at være enige herhjemme om hvorvidt tingene gerne på have lidt kant og gerne noget brugbart uden det bliver slidt alt for hurtigt. Vores hjem er til at leve i og er ikke et udstillingsvindue hvor alt står snor lige. Men trods en vis orden er her dog, vores hjem er jo også et sted hvor vi lader op og slapper af.

Vi har kigget i diverse møbelforretninger og blev da også ret hurtige enige om, at finde noget brugt, med lidt mere sjæl i, (hvis man da overhovedet kan tale om sjæl i møbler, det er måske mere den energi og tanke der er blevet lagt i at lave møblet) end de multi fabrikslavede borde og stole der findes på marked. Man kan sikkert finde butikker hvor man kan få lavet håndlavet møbler, men det er jo til en helt anden pris end vi lige er villig til at give.

Og nu er bord og stole fundet og lidt uafhængig af hinanden og rent tilfældig. Så nu kan vores møbelprojekt gå i gang.

Og når jeg skriver projekt, så mener jeg projekt, for det tager nemlig tid at sætte møbler i stand, men det er så skønt og se et lidt træt møbel få en kærlig hånd og til sidst stå stolt og nærmest strutte af energi og pragt.

Inden man begynder at gøre det selv

Gamle kvalitetsmøbler og lamper kan nemlig ret nemt renoveres og genfinde sin gamle identitet, uden du behøver at være uddannet snedker. Der findes folk, der lever af at sætte gamle møbler i stand for andre. Men hvorfor ikke spare lidt penge og gøre det selv – det er faktisk slet ikke svært. Dog er der et par ting man lige skal overveje inden man går i gang.

Det kan nemlig være en rigtig god ide at overveje hvilke møbler, du gerne vil genbruge og hvor de evt. skal stå henne. Du skal være særlig opmærksom på at nyere møbler ikke nødvendigvis er helt nemme at f.eks. slibe ned og male. Har du et rum, du kan bruge til at klargøre møblerne i, kan du købe noget afdækningspapir til at skåne gulvet undervejs og samtidig undgår du lugtgener i resten af hjemmet. Ellers er en garage eller værksted som er beregnet til formålet dog bedst.

Er møblet lavet af træ?

Har du et bord af massivt træ, kan du slibe det ned og oliere det. Der findes en del forskellige typer af oliering, så du kan give dit bord en helt ny farve eller nyt skær. Det samme gælder for skabe og reoler af træ. Det er dog rigtig vigtigt at slibe træet ned, før du maler eller olierer det, da malingen /olien kan have meget svært ved at hænge ved, hvis det blot påføres oveni resterne fra tidligere behandlinger. Bemærk at vælge maling og/eller olie, der er beregnet til træ.

Møbler med stof

Sofaer, stole og andre møbler, der er polstret med stof, kan ret ofte nemt ombetrækkes, så de får et helt nyt udseende. Mange nyere spisebordsstole er faktisk beregnet på at man kan udskifte stoffet, det handler om at have det rigtige værktøj til at skille stole ad så man kan komme til stoffet. Så er det faktisk blot at tage målet og gå på udkig efter stof, der rammer din smag helt rigtigt. Du skal dog være opmærksom på at vælge stof, der kan holde til at blive brugt til møbler.

Er der kommet ridser i laminerede bordplader?

Ridser i bordpladen er ikke bare irriterende for øjet, men der kan også samle sig skidt og bakterier som ikke er så sunde at have omkring sig. Laminat er bare virkelig sart og man kan ikke bare sådan lige slibe det ned og male det med et godt resultat. Til gengæld kan man i dag få en del forskellige reparationskit til at fikse ridserne i bordpladen, hvilket naturligvis også gælder for reoler og andre møbler med laminat overflade.

Jeg håber denne lille guide vil hjælpe dig, hvis du har fået blod på tanden, og gerne vil vide hvordan du sætter dit loppefund i stand.

Fremgangsmåde

Jeg håber denne lille guide vil hjælpe dig, hvis du har fået blod på tanden, og gerne vil vide hvordan du sætter dit loppefund i stand.

Det var den vi gjorde brug af de vi skulle sætte både bord og stole i stand og for en god orden skyld så var jeg også med til det selv om der ikke lige blev taget billede af det.

Rengøring

Har møblet eller anden genstand været gemt væk i lang væk eller stået på et loft, skal du først rengøre det ordentlig og grundigt. Møbler opsamler hurtigt skidt, støv, snavs og andet godt, som skal fjernes med varmt vand og en mild sæbe. Stive børster og opvaskesvampe kan nemt skade materialet, så brug i stedet en blød klud eller blød svamp. Har møblet kringlet kroge, smukke udskæringer og former, skal du sørge for at komme hele vejen rundt og komme ind i alle hjørner.  Husk at tørre godt af og lad møblet tørre inden du fortsætter.

Sandpapir og slibemaskinen

Nu kommer det rigtig sjove! Når møblet er rengjort, skal du i gang med det hårde og beskidte arbejde – der skal nemlig slibes. For at kunne give et træmøbel nyt liv, skal du først fjerne den gamle overflade. (Hvis møblet ikke er malet i forvejen, skal du stadig slibe det ned)

Uafhængigt af materialet skal du altid bruge sandpapir af høj kvalitet, men grovheden kan dog variere. Du kan forhøre dig i dit lokale byggemarked og medbring eventuelt et billede af møblet. Hvis du bruger en grov udgave på et sart materiale, vil det gøre mere skade end gavn.

Er du den heldige ejer af en slibemaskine, (det var sådan en vi brugte til bordet) kan du selvfølgelig bruge den i stedet for rent knofedt. Men har møblet dybe kanter og fine udskæringer, skal du være forsigtig. Brug for en sikkerheds skyld almindelig håndkraft i alle hjørner og fordybninger.

Reparer evt. skader og huller

Har møblet haft en lidt hård medfart, og trænger til udbedringer og små reparationer, kan du også snildt gøre det selv.

Spartel er et vidundermiddel, som faktisk kan klare det meste. Så er der huller i bordpladen eller har stolen fået et ordentligt hak, er en spartel vejen frem. Spartel kan nemt udfylde huller og udbedre skader. (Lidt som hulle i væggen)

Husk at være varsom med mængden og brug altid en god spartel kniv.

Er skaden stor, bør du dog overveje at søge en professionel eller rådføredig med dit lokale byggemarked. Eller helt lade være med at købe møblet med hjem.

Vælg maling og farve

Nu er du færdig med det hårde arbejde og nu kommer den sjove del. Dit gamle møbel skal have nyt liv, og du vælger helt selv, hvad der skal ske.

Hvis møblet er af høj kvalitet og træ, bør du starte med at give det en gang grundmaling. Grundmaling vil dække naturligt og hindre skjolder. Afsæt tid og find en grunder, som passer til formålet og materialet.

Efter grunding forbehandling kan du endelig male dit møbel. Vælg den farve, du ønsker og mal let med en kvalitetspensel. En dårlig pensel vil ikke fordele malingen jævnt, og vil efterlade penselstrøg og hår.

Skal du kun bruge en smule maling til dit projekt, kan du sagtens nøjes med at købe en farveprøve.

Beskyt dit møbel med olie

Du er nu nået til guidens sidste step, hvor du blot skal afslutte med en gang olie.

En god olie vil beskytte og forlænge dit møbels levetid, og slutresultatet vil blive flottere.

Pas på at du ikke bruger for meget olie. Brug hellere en smule af gangen og gnid det ud med en gammel klud.

2 Kommentarer on “Nyt bord og stole projekt + gør det selvguide

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *