Skøn figenmarmelade

Confiture de figue

Jeg skulle faktisk godt op i mine voksne år, før jeg anede, at man kunne lave marmelade af figner. Jeg kendte kun til de her figenstænger som kunne blive ret fæle i smagen, hvis de havde ligget lidt for længe eí en skoletaske og blevet for varme. Jeg har smagt friske figner i en grøn salat og det gør sig nu også rigtig godt. Der er faktisk mange gode grunde til at spise masser af figner, og en af dem er blandt andet, at fignerne faktisk masser af fibre.

Den aller første gang jeg stødte på figenmarmelade var på en ferie i Italien og senere fandt jeg den også på hylderne i Frankrig.

Efter jeg har afprøvet adskillige former for marmelade, har jeg erfaret, at opskriften er enkelt og at der ikke er den store forskel på, hvilken marmelade du laver. Det er jo frugt, som bliver kogt med sukker og evt. med lidt vand i bunden. Man kan sige den eneste forskel er mængden af sukker og mængden af vand afhængig af den frugttype du bruger. Derudover kan du jo også tilsætte diverse former for smag, alt efter hvad du kan lide. Fx kanel, vanilje, kardemomme, stjerneanis osv. Kan du lide knas, så kan du komme ½-1 dl hakkede mandler eller hakkede valnødder i marmeladen.

Figner har en sødlig smag, der kan minde meget om honning og er ret søde i sig selv. Derfor har jeg reusseret kraftigt i sukkerindholdet i både denne opskrift men også i de andre marmeladeopskrifter jeg har her på siden. Og en rigtig god ide, hvis du lige som mig, ikke vil have din marmelade for sød, så smag hellere til undervejs.

De skal bruge:

8 friske figner

50 -100 g. rørsukker (smag til undervejs)

1 vaniljestang eller 1 tsk vaniljesukker

1 spsk. Citronsaft eller appelsinsaft

2 dl. Vand

½ tsk revet muskat

1 spsk. Rom (kan undlades)

Kom evt. skrællen af en appelsin eller citron i

Sådan gør du:

Skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom både korn og stang op i en mindre gryde med vand og sukker. Eller bruger du vaniljesukker kommer du bare en tsk op i vand og sukke. Tænd for varmen og bring langsomt i kog til sukkeret er opløst. Skær de rene, vaskede figner i mindre stykker og kom op i gryden. Lad det simre på lav varme i omkring 15 minutter så det får en tyk og cremet masse. Tilsæt evt. geleringsmiddel efter anvisningen på emballagen, hvis du ønsker en tykkere konsistens. Smag til med rom, citronsaft eller appelsinsaft og hæld marmeladen på skoldede, evt. atamonskyllede glas, og luk med det samme. Opbevares køligt.

Tip: Marmeladen passer perfekt til pandekager, friskbagt brød, som topping på en lækker grød, Marmeladen går godt til et ostebord eller hvorfor ikke imellem lagkagebundene.

Bruger du tørrede figner?

Lægger du 500 g tørrede figener i blød i så meget vand, at det dækker, i 10 minutters tid, så skallen er til at gnide af. Skær figenerne i kvarte. Kom figenerne i vandet sammen med rørsukker og fortsæt som var det friske finger.

Du kan også finde min blåbærmarmelade HER

Eller min lækre blommemarmelade HER

Har du æbler tilbage så lav en lækre æblemarmelade HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *