Hvorfor er Karma så styrkende?

Set med buddhistiske øjne

Jeg har før berørt emnet karma på min blog i 2019 Hvad er god karma SE HER og fået spørgsmål som hvordan man kan bruge karma i sin hverdag.

Nu kommer der så lige et mere – hvorfor? Fordi karma meget tit bliver misforstået med skæbnen.

En måde at se karma på er, som et aggregat af alle vores handlinger. Tanker, ord, drømme, ønsker i en brugerkontrolleret version af skæbnen – det vil sige, at du styrer din skæbne i stedet for et usynligt højere væsen.

Et andet begreb om karma, der er tilpasset både mystiske videnskaber og videnskabelig mystik kvantefysik, er, at karma er de styrkende energiforbindelser, som binder os til universet gennem al tid og rum.

Så er der den forenklede opfattelse af karma: enhver gerning har en konsekvens. Selv de mest grundlæggende karmiske begreber stemmer stadig godt overens med grundlæggende fysik: for hver handling vil der være en lige og modsat reaktion.

Buddhistisk tro på karma er dybt forankret i læren om Samsara, det buddhistiske livshjul og det vigtige begreb tilknytning som en grundlæggende årsag til lidelse. Du behøver ikke bogstaveligt talt at tro på genfødsel, princippet om årsag og virkning, der påvirker fremtidig lidelse, for at værdsætte elegancen i karma som et koncept. Dette er smukt illustreret i forskellige fantastiske og skræmmende skildringer af lidelsens hjul

Hvorfor Karma styrker

Karma er et styrkende begreb. I modsætning til troen på skæbnen, der voksede ud af det antikke Grækenland, eller den bibelske troshistorie om Job, der illustrerer, hvor hjælpeløs mennesket er mod Guds vilje. Med Karma er vi i førersædet og ikke en gud eller nogle lunefulde skæbner, der leger med vores skæbne. Formlen er nem. Gode gerninger og fortjenester medfører lovende konsekvenser. Negative gerninger resulterer i negative resultater i sidste ende.

Resultatet er sjældent øjeblikkeligt, men det er sikkert. Den gode nyhed er at vi kan kontrollere vores egne resultater.

Buddhismen lærer karmiske konsekvenser. Buddhismen har også retsmidler. For eksempel kan mindfulness være et middel mod negative karmiske handlinger hvis vi altså er opmærksomme, vil vi ikke udløse negative handlinger.

Mindfulness, eller opholde sig i nutiden, er et middel til at klamre sig. Hvis vi ikke dvæler ved glade eller triste minder, hvad er der så at holde os til? Hvis vi ikke håber eller drømmer om en bedre fremtid, hvad er der så at være bekymret for? At forstå karma hjælper os ligeledes med at bevæge os forbi tilknytning til os selv og genererer en ægte medfølelse for alle andre.

At praktisere generøsitet skaber positiv karma. Fortjeneste for gode gerninger er et intuitivt begreb i karma.

Karma er ikke skæbnen

Hvis du tror på skæbnen, tror du, at vi er hjælpeløse. Dette er ikke et buddhistisk koncept. Buddhismen er i sidste ende en meget praktisk men også individcentreret praksis i den forstand, at vi alle har potentialet til at være Buddhas eller Bodhisattvas.

Og det opnår vi ved at overholde forskellige forskrifter, som også hjælper os med at overvinde både klamrende og karmiske konsekvenser. Hvis vi følger forskrifterne, er karmiske konsekvenser positive.

Buddha lærte i sidste ende en selvhjælpsvej til oplysning. Når vi forstår karma, kan vi udvikle mange vigtige indsigter. Når vi lever opmærksomt med Karma, kan vi hurtigt bevæge os ad selvvejen til oplysning. Siddartha Gautama Buddha viste os, at forståelse af karma er styrkende. Buddha giver os håb om, at uanset hvilken negativ karma vi har akkumuleret i dette og tidligere liv, kan den overvindes.

Den ottefoldige vej og de fire ædle sandheder

Den ottefoldige vej er Buddhas recept på en ende på lidelse. Shakyamuni Buddha lærte mellemvejen og undgik ekstremer baseret på de fire ædle sandheder:

  • Livet er lidelse.
  • Lidelsens oprindelse er forkert viden, hvilket resulterer i misforståelse eller uvidenhed, tilknytning, trang og modvilje.
  • Ophør af lidelse er opnåelig.
  • Den ottefoldige vej fører til ophør af lidelse.

Den ottefoldige vej, der er bundet op på det vigtige begreb karma, lærer to visdomme, tre etiske og tre mentale udviklingsmetoder til at generere positiv karma og undslippe lidelsens hjul:

  • Højre visning
  • Den rigtige hensigt
  • Højre tale
  • Rigtig handling
  • Ret levebrød
  • Den rigtige indsats
  • Ret mindfulness
  • Ret koncentration

Buddha viste lidende væsener en måde at undslippe lidelsens karmiske hjul gennem den ottefoldige vej: ret syn, ret hensigt, ret tale, ret handling, ret levebrød, ret indsats, ret opmærksomhed, ret koncentration. Når vi mediterer på Buddhas billede med koncentration, eller praktiserer mindfulness, eller beder om frigivelse af lidelse for alle væsener, eller praktiserer metta (venlighed) og generøsitet, genererer vi positiv karma.

Typer af karma

Selvom der er lidt forskellige fortolkninger af karmiske typer, der varierer noget fra vedisk tro til buddhistisk, er det overordnede koncept ens på tværs af de fleste mennesker, der praktiserer med karma. Afhængigt af din lærer eller dit trossystem er der grundlæggende fire typer karma:

Sanchita Karma er den samlede sum af al vores handlingskarma i tidligere livstider, som satte scenen for vores tilstand i det nuværende liv.

Praradha Karma er vores tidligere karmiske konsekvenser i fortidens handlinger i vores nuværende levetid. Nogle praksisser, såsom mantrapraksis, Vajrayana-praksis og andre avancerede praksisser, kan faktisk hjælpe med at afbøde denne karma, selvom det traditionelt siges, at vi ikke kan gøre meget for at ændre begivenheder som følge af Praradha-karma. Gode gerninger eller positiv karma kan også hjælpe med at opveje negativ tidligere karma.

Agami Karma er de handlinger i vores nuværende levetid, der vil påvirke vores fremtidige liv eller inkarnationer – det kristne begreb om “som du sår, så skal du høste”, men avanceret på tværs af fremtidige liv. Positive handlinger, der følger forskrifterne, næstekærlighed, medfølelse og praksis akkumuleres alle for optimal karma i fremtidige inkarnationer.

Kriyamana Karma er den mest intense form for karma, den vi ser i vores daglige liv, hvor vores nuværende handlinger (gode og dårlige) resulterer i umiddelbare konsekvenser. Negative handlinger kan resultere i gengældelse. Positive særforanstaltninger kan i dette liv returneres i naturalier. Det er også kendt som øjeblikkelig karma.

Meditation er en handling af ret mindfulness og ret koncentration. Munke, der har givet afkald på verdslige anliggender, praktiserer den ottefoldige vej hele dagen, men lægfolk kan ligeledes praktisere ret adfærd i enhver handling, de foretager. Karma er årsag og virkning, efter én definition. I dette tilfælde forårsager den ottefoldige vej positive karmiske konsekvenser og – i sidste ende – en vej til oplysning.

At arbejde med karma

Selve begrebet karma er jo opmuntrende, positivt og opløftende, også selvom du kommer til at indse, at du har akkumuleret negativ karma. Selve karmaens natur viser os midlet, både i dette liv og fremtidige liv. Virkelig angrende mennesker, der akkumulerer fortjeneste og gode gerninger uden at klamre sig til stolthed over præstation, kan meget vel tage ansvaret for deres positive fremtidige karmiske resultat.

En mantrapraksis, som også hjælper med at skabe fokuseret mindfulness, kan være en positiv praksis i at afhjælpe negativ karma. Vajrasattva renselsesmantraer, eller ethvert Yidam mantra, kan være mest effektivt, hvis det praktiseres bevidst. Medfølende handlinger, velgørenhed, undgå at dræbe – herunder praksis med at spise kød og bevidst undgå at dræbe insekter hjælper alle med at flytte karma fra underskudskolonnen, gradvist men ægte, ind i aktivkolonnen.

I modsætning til skæbnen giver karma os håb i dette liv og næsten øjeblikkeligt om et bedre liv og liv for alle. I sidste ende er karma jo styrkende og inspirerende.

Dyrker du også karma så lad mig hører fra dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *