Luft under vingerne

Falder jeg ned?

Jeg hører til de mennesker, som ikke har fløjet meget i mit voksne liv. I hvert fald ikke inden, jeg mødte min kæreste. Jeg viste af gode grunde ikke, hvad jeg gik ind til.

Den første flyvetur, gik til Mallorca i 2015, og vi skulle flyve næsten 3 timer. Vi får pakket og afsted til flyveren det gik. På vej i bussen kunne jeg begynde at mærke Klamme hænder, høj puls og trykken for brystet. Jeg har altid kæmpet lidt med anspændthed i musklerne og (jeg skal hilse mange gange fra min massør), uro i maven, så jeg tænkte, at det var nok fordi jeg var spændt. Det skulle så vise sig at blive noget af en prøvelse, da vi nåede ind i flyveren. Mit hjerte bankede, som jeg ved ikke hvad. Jeg var svimmel og husker tydeligt, at jeg følte jeg skulle besvime. Og så begynde jeg ovenikøbet at tude, det var da bare lige hvad der manglede?

Jeg overlevede flyveturen derned med nød og næppe, men det var bestemt ikke rart. Da vi skulle hjem igen var det turen om igen.

Men det skulle bare være løgn, skulle det. Som den lidt alternative natur, jeg nu engang er, undersøgte jeg, hvad det var på marked af alternativer til flyskrækmedicin.  Tanken om at sidde helt bedøvet og savle, når jeg skulle flyve, huede mig ikke. Så jeg gik ned i min lokale helsekost. Her blev jeg beriget med Ginjer-tyggegummi og pastiller, Gin-gins gingerkarameler, bachflower pastiller, Bach blomsterdråber og Rescue pastiller. Jeg har det med at gå ”all in”, og her var igen undtagelse. Her skal lige nævnes, at jeg på min telefon lavede en flyliste med musik, havde købt et dameblad, ja – du læste rigtig. Og med mit kendskab til meditation og vores nyindkøbte nakkepuder, var jeg klar til den næste flyvetur.

Turen går overraskende til Frankrig. Uden børn i denne omgang. Busturen til flyveren går som forventet – godt! Inden Take off vil min kæreste og jeg gerne have lidt i maven. Så vi sætter os til ”bords” med en mikrovarmet pizza, og efter alt at dømme et middelmådig glas rødvin. Typisk lufthavnsmad. Min kæreste reagerer ikke så godt på vinen, så jeg tømmer også hans glas. Skulle jo dulme nerverne lidt. Jeg havde forinden taget blomsterdråber og pastiller så nerverne var i ro. Jeg skal ikke kunne sige, om det var dråber og pastiller, da vi sad i flyveren, der gjorde udslaget, men jeg havde en fest, synes jeg selv. Min kæreste derimod sidder ligbleg i hovedet.  

Det skulle sendere vise sig at give bagslag, og jeg er sikker på, at blandingen af mikcoopvarmet pizza, rødvin, og en enkelt sjus på flyveren, blomsterdråber og et utal af pastiller og tyggegummi ikke var gavnligt for maven. Lad mig spare dig for detaljerne, men min mave rumlede gevaldig, da vi nåede ned til lejligheden i Sainte Maxime.  

Når jeg skal afsted med flyveren nu, begrænser jeg mig til blomsterdråber, og enkelte pastiller og en enkelt sjus. Jeg har respekt for den store maskine men min angst for at flyve er begrænset så den er til at holde ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *