Om at være mønstrebryder

En mønstrebryder er en person, som bryder med den sociale arv på en positiv og god måde. Mønsterbryderne viser sig som værende stærke personer, der aktivt gør en indsats, og har arbejdet hårdt for at realisere deres mønsterbrud. En mønsterbryder skal derimod ikke bekræftes som myten om den stærke ener, som er helt uafhængigt af alt og alle. Det er derimod en afgørende faktor for at mønsterbryden, kan formå at ændre på sin situation, ikke kan gøre det uden støtte fra andre personer.

Meget typisk for en mønstrebryder, er at de er født med potentiale. Det er dog ikke kendetegnende for en mønsterbryder, at de har de samme egenskaber, men det kendetegner dem derimod, at de alle har kompetencen til at anvende netop deres særlige ressourcer, som middel til at ændre sin hidtil livshistorie. En mønsterbryder formår i stor grad at ændre deres livsbetingelser fundamentalt.  På det psykologiske område har de bevæget sig væk fra oplevelsen af at være objekter til at være aktører i eget liv.

Når man snakker mønstrebryder kommer man ikke uden og emnet den sociale arv. Det som er fællesnævneren for disse to emner er at de hører sammen og det kan for nogen være svært at skelne mellem dem. Den sociale arv er når et menneske overtager de holdninger, meninger og personlighedstræk fra sine forældre igennem sin opvækst.

Den sociale arv nævnes ofte i negative retninger og bruges også meget ofte når der er tale om børn som har meget belastede af sværger livsvilkår. Fx børn af narkomaner, alkoholiker eller som jeg med en mor med en psykisk sygdom.

En mønstrebryder er et menneske som bryder den sociale arv ved at vende op og ned på det hele. Det kan man gøre med at bryde sit hidtil familiemønster. Deraf navnet mønstrebryder. En mønstrebryder bryder ud og går sine egene veje. De overrasker mange fordi vi gør noget som ingen forventer.

Men hvorfor bliver mønstrebryder også kaldt for mælkebøttebørn?

Måske fordi at mælkebøtten er en meget ualmindelig livskraftig plante med mange gode egenskaber. Den regnes faktisk for én af de vigtigste danske lægeurter. Den kan vokse alle steder, skyder også gerne op gennem asfalt og tager næring i mager jord og meget ofte i barske og kolde omgivelser. Mange mælkebøttebørn står for de samme gode egenskaber som planten, der trives på trods af vanskelige opvækstvilkår de har.

Ikke alle mælkebøtter i naturen overlever, de luges eller klippes væk, brændes eller fjernes ved hjælp af giftstoffer. Det samme gør sig gældende for nogle mælkebøttebørn, som går til grunde på grund af for barske opvækstvilkår.

Ifølge Danmarks Statistik anbringes der årligt cirka 14.000 børn og unge udenfor hjemmet. Cirka 3.500 på døgninstitutioner, omkring 6.500 i familiepleje og resten ved andre anbringelsesformer. Nogen mælkebøttebørn glider rimeligt let over i en voksentilværelse. Alt imens andre mælkebøttebørn skal gennem mange svære forhindringer, før de får et normalt voksenliv. Fælles for alle disse børn er dog, at det giver ar i sjælen at være et mælkebøttebarn.

For mig er mælkebøtten jo også bare en blomst man kunne finde overalt hvor man begik sig i naturen, på marken, i en grøftekant. Mælkebøtten er jo en ukrudtsblomst og som jeg mange gange havde leget med da jeg var barn.

Er jeg et mælkebøttebarn kan jeg huske at jeg tænkte for mig selv engang. At min familie var anderledes fra andre ”normale” familier gik op for mig i en meget tidlig alder, men kunne ikke kæde de to ting sammen lige med det samme.

Jeg skulle senere erfare teorien, at jeg er et mælkebøttebarn som formåede at bryde arven – en mønsterbryder. Og så kunne kampen for mig for alvor begynde – men hvordan?

Jeg gik ofte med ting helt alene, fordi jeg ikke ønskede at resten af min omgangskreds eller familie, kende til de problemstillinger jeg blev udfordret af i løbet mit liv. Derfor fortalte jeg også sjældent nye omgivelser om mit ophav, jeg vil jo gerne have de skal kende mig uden min baggrundshistorie. Jeg har jo så erfaret at jeg på et tidspunkt bliver mere eller mindre tvunget til lukke op. Jeg tror også, jeg tit har været flov over at skulle fortælle omverden om min baggrund. Jeg skammede mig over at jeg ikke var som de fleste. Derfor er det også kun de aller nærmeste der ved hvilket ophav jeg kommer fra og hvilke udfordringer jeg til ”stadighed” kæmper med.  Fx almindelige valg som almindelige mennesker tager som en selvfølge, har været enormt svære for mig. At gennemføre en uddannelse, var for mig en by i Rusland dengang og især med en dysleksi (Ordblindhed)

Jeg tænker tit på hvordan jeg havde været som person, hvis jeg ikke var vokset op i en psykisk syg mor som prøvede at skjule hun var syg, sov det meste af tiden og ikke kunne arbejde, en bror der var uregerlig, havde psykopatiske træk, drak og tog diverse piller eller stedfar som bare lod stå til. jeg blev spået nogen lys fremtid. Alle statistikkerne påviste og det gør de desværre stadigvæk, at børn af belastet barndom har stor sandsynlighed ville følge i vores forældres fodspor.

Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og venter dog på et godt job kommer min vej forbi. Min bror endte på bunden af samfundet og jeg har ingen kontakt med ham den dag i dag. Jeg ved af omveje at han i dag bor i et beskyttet hjem med opsyn. Hans horoskop var lagt i statistikkerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *