Nem vegansk kikærtesalat

Kan også spises af ikke veganer!

Jeg skal for en god orden lige sige, at vi ikke er veganer herhjemme, men vi kan bare godt lide at få salat eller grønsager hver dag.

Jeg lavede denne salat en del gange da jeg boede alene, og ikke gad lave mad og på grund af kikærternes høje proteinrige indhold er den fremragende at spise som den er.  

Vi bruger i grunden også kikærter i mange retter efterhånden herhjemme, og det er en lidt overset spise hvis men ikke ligefrem er veganer eller vegetar. Man skal bare lige tilberede dem rigtig, for indrømmet -kikærter er ikke lige det man får det store flip af at spise som de er!

Det er jo i grunden lidt forkert at kalde denne her ret er salat for retten er faktisk lun, men kan også uden de helt store udfordringer spises kold. Denne ret kan jo varieres alt efter hvad du har i dit køleskab af grøndt.

Jeg brugte til denne ret:

  • En dåse økologiske kikærter
  • Et hakket rødløg
  • En halv squash skåret i meget små tern (jeg er ikke så vild med denne grønsag derfor meget små tern)
  • En lille rød peber der er skåret i tern
  • En lille fint skåret bladselleri
  • 2 dl kogte perlebyg

Kryderri: retten er god med salt, peber men prøv også med paprika eller evt. karry

Sådan laver du retten

Kom det hakket løg på en varm pande og steg det blidt så det ikke bruner, kom derefter squash, bladselleri og rødpeber og steg videre i et par min. Vend kikærter og perlebyg på panden og krydr med salt og peber – jeg kommer også altid lidt paprika i. pynt med karse eller hvad du nu har af krydderurter stående. Basilikum matcher også retten godt.

Denne potion giver to skåle eller en står skål til deling.

Du kan jo som sagt også ekspandere med grønsager du måske ikke er så vild med – som gammel skræller fandt jeg et glas syltede agurker og de skulle jo ikke gå til spilde, så derfor prøvede jeg at pynte retten med en enkelt skåret i tern – men jeg spiser til dags dags dato  stadig ikke syltede agurker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *