Fransk pære, æble, kiwi confiture

Den perfekte og anderledes marmelade til morgenbordet

Tit når jeg ser, synet af lidt trætte og slattende pære i frugtskålen, og når pærerne når et vist stadie af blødhed, står både jeg og resten af familien af på at spise dem. Og jeg må blankt erkende, at jeg ofte har tænkt lige med skraldespand.  

 Men også på et alternativ nemlig kage i form af en pæretærte. Men det harmonerer bare ikke med vores ”nye” livstil om at skrue kraftig ned på kulhydraterne. Også selvom pæretærte er noget af den bedste kage i verden. Så ender pærene lidt for mange gange i skraldespanden.

Derfor opstod denne pæreconfiture (marmelade). Den blev  virkelig vellykket og kan bruges som den er på brød, oven på ost, skyr, grød, pandekager. Og hvorfor ikke som pæretrifli da den også har et strejf af æble over sig.

Denne opskrift er også go hvis du lider af diabetes eller bare prøver at skære ned for kulhydraterne, der er nemlig ingen tilsat sukker, da pærerne giver sødme i sig selv. Dog kogte jeg den med en ½ tsk vanilje, men det kan du sagens undvære. Jeg tilsatte en kiwi for at skabe balance mellem det søde. Du får ca. 3 store glas.

Du skal bruge:

  • 6 stk Doyenne pære
  • 1 pink lady æble
  • 1 kiwi
  • ½ vanilje eller stang
  • 2 tsk limesaft
  • Ca. 1-2 tsk melatin
  • Atamon til at skylde glassene i

Sådan gør du:

Skræl pære, æblet og kiwi og skær frugterne i tern.  Kom ternene i en gryde sammen med saften fra lime og evt. lidt vanilje.

Kog marmeladen til konsistensen er, som du gerne vil have den. Det tog mig ca. en time på middel/høj varme. Du kan med fordel mose/blende den lidt så frugtstukkerne ikke er alt for store. Hvis du gerne vil have, at den får en mere fast konsistens, kan du med fordel tilsætte Ca. 1-2 tsk melatin.

Hæld den færdige marmelade på skoldede, atamon-skyllede glas og opbevar dem i køleskabet.

Tips:

Du behøver ikke skrælle ikke pærer og æble, men det kan du sagtens gøre, hvis du hellere vil have din marmelade finere i konsistensen. Jeg er glad for det bid, som skrællen giver!

Du vil måske også kunne lide min æblemarmelade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *