Blåbærfrappé med masser af antioxidanter!

2+

Masser af antioxidanter

Normalt er en Frappe en original kold kaffedrink fra græsk oprindelse, dækket af mælkeskum, og det skal der så absolut ikke laves om på. Men er du ikke til hverken kaffe eller the? Hvorfor så ikke lave den på bær?

Det kræver måske lidt planlægning at lave drikke selv, især hvis de skal trække en tid og afkøles, men gevinsten er, at man ved, hvad de er lavet af, og der er penge at spare. Det kræver ikke stor håndværksmæssig kunnen! De kan næsten have karakter af et mellemmåltid og er lynhurtige at lave.

Når man vil servere en god drik drejer det sig om at servere ved den rigtige temperatur, af gode glas og med tilbehør som isterninger, citronskiver eller jordbær og måske kanten af glasset dyppet i vand eller citronsaft og så i sukker eller salt.

Jeg kommer her med mit enkelt bud og du kan jo også prøve den udvidet udgave som virkelig smager godt.

For at lave 1 portion af denne enkelte drink har du brug for:

  • 80 g isterninger
  • 20 ml blåbærsirup
  • 10 ml citronsirup
  • 30 ml mælk – du kan bruge plantemælk fx ris eller havre.
  • 20 ml mineralvand.

Pisk is, mælk, citron og blåbærsirup med en blender, tilsæt koldt mineralvand, bland forsigtigt med en ske, for ikke at beskadige det tykke skum. Server denne drink i et højt glas med sugerør.

Denne opskrift kan bruges som grundopskrift og kan jo varieres efter smag, prøv med fx jordbær brombær eller mixed bær.

Blåbørfrappé

Den lidt udvidet udgave

Du skal bruge:

ca. 500 g frosne blåbær

0,5 l gammeldags kærnemælk – du kan lave den på plantemælk

0,5 dl flormelis

0,5 l ymer – du kan lave den på alpro

Blend frosne blåbær med kærnemælk og flormelis til en jævn konsistens på højeste hastighed. Tilsæt ymer og blend 10 sek. mere. Hæld op i et afkølet glas og server med det samme.

Og igen her kan du jo også variere efter smag med fx jordbær eller hvorfor ikke prøve en mixed med forskellige bær?

PS Du kan også læse HER hvordan du laver 3 lækre kiwifrappé

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *